Sponseret indhold

Den kemifri vej til færre kalkgener

Af:

Der er ingen grund til, at dit ønske om færre kalkgener skal gå ud over planetens ve og vel. Med det kemifrie og miljøvenlige vandbehandlingsanlæg fra danske LAGUR er det stadig muligt at nyde vandets gode smag og sunde egenskaber, samtidig med at rengøringen bliver nemmere, og installationer lever længere. 

Mange danskere har lav tolerance over for kalk i vandet, og det kan man ikke fortænke dem i. Kalk sætter sig i installationer, forkorter hårde hvidevarers levetid og giver skjolder på armaturer og fliser i køkkener og brusenicher, så der skal knofedt og skrappe kemiske rengøringsmidler i brug for at få dem væk. Derfor vælger mange at behandle deres vand, så kalken i vandet reduceres eller på anden måde påvirkes for at mindske generne. Det sker ofte med ionbytningsanlæg. De omtales også som ”blødgøringsanlæg”, selv om de ret beset blot reducerer vandets hårdhed med et antal hårdhedsgrader frem for at gøre det decideret blødt. Problemet med mange af disse ionbytningsanlæg er, at de ved at mindske kalkindholdet forringer vandkvaliteten, for kalk er en sundhedsmarkør, og det er en overset faktor i vores stræben efter så blødt og rengøringsvenligt vand som muligt.

Hårdt vand har også fordele
Derfor har den danske virksomhed LAGUR udviklet et kemifrit og miljøvenligt alternativ til ionbytningsanlæg. Jo hårdere vandet er, jo bedre er det typisk. Ikke kun på grund af kalken i sig selv, men på grund af den vej, vandet har taget ned gennem jordlagene, hvor det har opsamlet en masse mineraler, blandt andet i form af kalk. Men hårdt vand er ikke kun kendetegnet ved kalk og mineraler. Hårdt vand har ofte også et højere indhold af flourid, som sammen med kalk beskytter mod huller i tænderne. I Danmark har undersøgelser, der kortlagde sammenhængen mellem forekomsten af caries (huller i tænderne) og indholdet af calcium i vandet, sandsynliggjort, at blødgjort vand med reduceret indhold af calcium øger risikoen for huller i tænderne. Det menes også at være en del af forklaringen bag det faktum, at børn i Vestdanmark, der generelt har mindre hårdt vand, har markant flere huller i tænderne end børn i Østdanmark, hvor der er flere hårdhedsgrader i vandet.

Den naturlige vandkemi bevares
Et andet sundhedsaspekt, der dukker op i debatten om vandbehandling herhjemme, er, at konventionelle ionbytningsanlæg øger vandets indhold af natrium, som vi i forvejen indtager for meget af. Natrium er hovedbestanddelen i salt, der lige som rygning, alkohol og mættede fedtsyrer er blandt de faktorer i vores kost og livsstil, der øger risikoen for forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme.

Understøtter verdensmål og grøn omstilling
LAGUR er skabt til fordel for den grønne omstilling, en bedre CO2-balance og indfrielsen af FN’s Verdensmål – lokalt og globalt. LAGUR understøtter direkte tre af FN’s Verdensmål for bæredygtighed. Det gælder verdensmålet om rent vand og sanitet (nr. 6), idet LAGUR ikke ændrer den naturlige vandkemiske sammensætning, og det gælder verdensmålet om ansvarligt forbrug og produktion (nr. 12), idet LAGUR giver 10 års garanti på sine PRO-modeller, og anlæggene er bygget til en forventet levetid på 30 år. Endelig understøtter LAGUR verdensmålet for livet i havet (nr. 14) med sit lave strømforbrug, ved at bevare vandets sammensætning og ved ikke at udlede spildevand overhovedet.

Både forurening og såkaldt forsuring skader dyr og planteliv i verdenshavene. I takt med industrialiseringen og vores udledning af CO2 er pH-værdien i havene faldet, fordi havvandet optager CO2 fra atmosfæren, og for mange organismer i havet er livet knyttet til snævre pH-intervaller.

Dansk vand er et levnedsmiddel i topklasse
I Danmark er vi privilegerede. Vi kan tænde for vandet og drikke af hanen uden bekymringer. Mange andre steder på kloden er vandet forurenet af kemikalier og bakterier. LAGUR arbejder for, at det sunde danske postevand bevarer sin status og kvalitet som et nemt tilgængeligt levnedsmiddel i topklasse til gavn for alles sundhed. Derfor bruger LAGUR’s vandbehandlingsanlæg ikke salt og kemikalier. LAGUR omdanner blot kalkens struktur, så kalken bliver til pulver, når den tørrer, og er nem at fjerne med en klud.

Meget lang levetid
Modsat konventionelle blødgøringsanlæg producerer LAGUR ikke spildevand. Og hvor almindelige blødgøringsanlæg kræver tilførsel af store mængder salt – typisk 1 kilo salt pr kubikmeter vand, svarende til 40 kilo pr person årligt – bruger LAGUR ikke salt overhovedet. LAGUR er også bygget til at holde længe – meget længe. I modstrid med standardlærdom på handelshøjskolerne håber LAGUR så at sige kun at sælge til sine kunder én gang.

LAGUR kræver ikke vedligeholdelse, og der følger ingen bindende serviceaftale med. Tilbagebetalingstiden på et LAGUR PRO-anlæg er typisk mindre end et år for større ejendomme. Til gengæld nyder miljøet og naturen godt af investeringen i LAGUR i hele det kemi- og vedligeholdelsesfrie anlægs levetid.

Minimalt strømforbrug
LAGUR-anlægget, der installeres i forlængelse af hovedvandrøret, er vandtæt, og hverken elektronik eller andre komponenter tager skade, hvis kælderen eller brønden, hvor det er installeret, bliver oversvømmet.

LAGUR har et minimalt strømforbrug. Anlægget består af et rør på en halv meter, der installeres efter hovedvandmåleren og er forbundet med en styreboks, som blot bruger ca. 1 kW svarende til ca. 2,50 kroner i døgnet. Det betyder for eksempel, at en boligforening med 100 lejligheder og et samlet årligt vandforbrug på ca. 8.000 m3, kun bruger 350 kWh pr. år, svarende til ca. 875 kroner, for at sikre alle beboere sundt, rent vand uden kalkgener, men stadig med den naturlige vandsammensætning. LAGUR Home til villaer bruger endda kun ca. 100 kWh pr. år svarende til ca. 250 kroner.  

LAGUR har siden starten i 2014 installeret mere end 1.000 anlæg i danske villaer, virksomheder, boligforeninger, shoppingcentre og kontorhuse m.v. LAGUR blødgør ikke vandet, men ændrer blot kalkens form, så kalken ikke aflejrer sig på flader og i installationer.

Se mere på www.lagur.dk.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Henning Langberg portræt ny 1
Ny innovationschef på Rigshospitalet: Hospitalets topforskning skal tegne fremtidens sundhedsløsninger
LMI Effective_Personal_Leadership
Din personlighed er din faglighed
View over businessman shoulder laptop screen and videocall diverse participants
Teams styrker holdånden i TDC Erhverv

Læs også

Jacob_13_HIGH-vand-byggeri
E-mobilitet og PtX bliver hjørnestenene i omstillingen af transporten
Transportens grønne omstilling er afgørende for at nå Danmarks klimaambitioner. Der har været flere bud på alternativer til de fossile...
Produktbillede 1
Avanceret batteri- og ladeteknologi til de danske elbiler
Den danske virksomhed Nerve Smart Systems står bag en avanceret og intelligent batteriteknologi, som gør det muligt at placere firmaets...
sign
Fremtidens mobilitet er delt
I en tid, hvor flere og flere mennesker flytter ind til de større byer og vi anskaffer os flere og flere biler, udvikler mobilitetsbegrebet...