Det regionale sundhedsvæsen skal tættere på borgeren. Både fysisk og virtuelt. Nærhed og tilgængelighed gennem øget samarbejde med kommuner og praktiserende læger er vejen til både færre indlæggelser og stærkere forebyggende indsatser. Det er visionen bag det nye virksomhedsområde Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, og de første erfaringer er positive. Ny teknologi må dog ikke blive målet i sig selv, men skal være midlet til at gøre borgeren tryg, siger direktøren.
Vores opgave er at sikre, at de borgere, der kan og vil, har mulighed for at modtage regionale sundhedsydelser tættere på,” siger Trine Holgersen, direktør for Det Nære Sundhedsvæsen, et nyt virksomhedsområde i Region Sjælland.
”Som region sætter vi nu, i hidtil uset omfang, kræfter og innovation bag en strategi om at levere sundhedsydelser endnu tættere på borgerne. Og på en måde, hvor de forskellige sektorer, region og kommuner, i endnu højere grad koordinerer og arbejder sammen.”
Strategien for Det Nære Sundhedsvæsen ligger i forlængelse af Region Sjællands strategi for sundhed tættere på borgerne og de nye muligheder, der løbende opstår med nye teknologier.
”De nye teknologiske løsninger giver mulighed for, at borgerne kan modtage nogle – ikke alle – sundhedsydelser på nye måder, fordi borgere i dag kan klare mange flere ting selv hjemmefra. Den nuværende behandling bærer stadig præg af, at det er borgerne, der skal komme til os – når det passer os. Så må de køre fra bopælen til et ambulatorium og finde en parkeringsplads uden for. I Region Sjælland vil vi vende den situation helt om. Give borgerne et frit valg, så sundhedsvæsenet i højere grad bliver tilgængeligt for dem i forhold til udvalgte ydelser, og når det passer dem – borgerne,” siger Trine Holgersen.
Ro og tryghed omkring borgeren
En del af omstillingen finder sted i regi af eHospitalet, der samler en række nye tiltag båret af online-kommunikation. eHospitalet er i høj grad baseret på et tæt samarbejde mellem region og kommuner.
”Målet er ideelt set at tilbyde borgerne behandling i eget hjem. Pt. arbejder vi i opstarten sammen med fem af regionens 17 kommuner. Vi har også et tæt samarbejde med vores præhospitalscenter. Det giver ikke bare mulighed for, at vi kan have videokontakt med borgeren. Det betyder også, at paramedicinerne kan møde og undersøge borgerne på hjemmeadressen, og at vi kan måle forskellige relevante værdier, så sygehuset og eHospitalets læger kan vurdere, om borgeren skal på hospitalet eller behandles i eget hjem. Det er en ny måde at skabe ro og tryghed omkring borgeren på. Det går hurtigere, og borgeren spilder ikke et døgn på en travl hospitalsafdeling.”
eHospitalet frigør sengepladser
Under Covid-19 har eHospitalet vist sin værdi i forhold til at sikre sengepladser nok til corona-ramte borgere. I samarbejde med kommunerne har eHospitalet bl.a. tilbudt borgere intravenøs behandling i deres egne hjem, så de i store dele af deres patientforløb ikke skulle optage en seng på sygehuset.
”Det helt nye er, at borgeren nu har adgang til sin e-læge 24 timer i døgnet, og at der bliver gået e-Stuegang hos borgeren af e-Lægen sammen med den hjemmesygeplejerske, som er hjemme hos borgeren. Det er eksempler på en mere murstensløs måde at leve regionale løsninger på,” siger Trine Holgersen.
Borgeren er målet – teknologien midlet
Hun understreger vigtigheden af, at vi ikke gør alle de nye teknologiske muligheder til målet i sig selv. Borgeren skal stadig være i centrum.
”Vi skal være meget opmærksomme på, hvordan vi anvender teknologi. Det handler ikke kun om at levere teknologi til borgeren. Det er derimod et spørgsmål om at levere en relevant ydelse så tæt på borgeren, at borgeren føler sig tryg. Der er en kolossal forskel. For mig er teknologien stadig kun et hjælpemiddel. Det bærende i vores sundhedsvæsen skal altid være dialogen mellem fagpersoner og patienten og det, at vi i sundhedsvæsenet får koordineret vores indsats, så patienterne oplever at blive mødt af de rigtige mennesker, der tager sig af dem. Når borgerne oplever, at en ny online-service som eHospitalet ved, hvem de er og gør dem trygge, så tager de også godt imod den. Det er allerede vores erfaring. Når vi kan udnytte teknologien til at skabe tryghed og medinddragelse, sætter vi borgeren fri.”
Tilgængelighed fjerner barrierer
Men Det Nære Sundhedsvæsen handler ikke kun om digitale løsninger. Først og fremmest skal borgernes muligheder for sundhed og bedre livskvalitet gennem mødet med sundhedsvæsenet gøres så tilgængeligt som muligt – og her har Covid-19 anskueliggjort, at det fysiske møde kan være en mere effektiv katalysator.
”Vi har i en årrække kunnet henvise borgere til rygestop fra mange forskellige sektorer på kommunalt og regionalt plan, men relativt få borgere har taget imod tilbuddet. Under Covid-19 lavede vi en test og gjorde rygestop-tilbuddet tilgængeligt i vores test- og vaccinationscentre. Det var stadig deres eget frie valg – vi gjorde det bare nemmere for dem at sige ja eller nej. Med den nye tilgang har vi mangedoblet henvisningerne til rygestop med faktor 1.000. Det viser efter min mening, at borgerne gerne vil træffe sunde valg og passe godt på sig selv, og at vi kan styrke indsatsen ved at organisere os på nye måder, der fjerner nogle af de barrierer, som holder borgerne tilbage.”
Variation af tilbud
En anden vigtig pointe er ifølge Trine Holgersen, at fremtidens sundhedssektor ikke kan bæres af one size fits all-løsninger, for dels har borgere vidt forskellige behov, dels kan der være praktiske og fysiske omstændigheder, som kalder på differentiering.
Ikke mindst i en region som Region Sjælland, hvor mange borgere bor langt fra nærmeste sygehus.
”Vi skal ikke se på alle patientgrupper ens, men have en variation af tilbud, og så vil det være vigtigt at komme ud og være tættere på borgerne. I en årrække har vi centraliseret vores sundhedsvæsen og specialiseret vores sygehuse. Det har på den ene side betydet, at vi er blevet rigtig dygtige til en lang række behandlinger, og det var nødvendigt. På den anden side medfører det, at borgerne nu har færre steder i regionen, hvor de kan modtage en bestemt behandling.
De skal måske køre langt, og hvis de – som mange gør i dag, fordi vi lever længere – lider af flere ting, kan det efterhånden være et fuldtidsarbejde at være patient. Derfor er vi nødt til at arbejde mere med kvaliteter som nærhed og tilgængelighed på de sygdomsområder, hvor vi kan opnå en endnu bedre kvalitet ved at bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne,” siger Trine Holgersen.
”Vi har lagt brædder ud til en lille revolution”
I Region Sjælland er kommuner og region under Covid-19 lykkedes med et samarbejde, hvis tempo, agilitet og ærlighed ses som forbilledet for det fremadrettede fælles arbejde med at flytte sundhedsydelser tættere på borgerne. Udfordringen bliver at forny de etablerede samarbejdsstrukturer fra før Covid-19, når det bliver hverdag igen.
Der kan være værdifuld læring at hente i kriser, og for Region Sjælland og de 17 kommuner i regionen har Covid-19 udfordringen været katalysator for et mere effektivt samarbejde.
Nu ser både region og kommuner et stort potentiale og mange nye muligheder i det fremadrettede samarbejde om at skabe et mere nært sundhedsvæsen tættere på borgerne. Eller som koncerndirektør i Region Sjælland, Lone Lindsby, formulerer det: ”Vi har under Covid-19 lagt nogle brædder ud til noget, som faktisk er en lille revolution.”
Lone Lindsby, koncerndirektør i Region Sjælland. 
Claus Thykjær, kommunaldirektør i Greve Kommune.
Kærligheden er bekræftet
Region Sjælland havde i forvejen en dagsorden, der handlede om nærhed og tilgængelighed og et sømløst samarbejde om borgeren, og den agenda har de fælles indsatser i forbindelse med smittebølger, sikring af sengepladser, og etablering af test- og vaccinationscentre accelereret og styrket.
”Nu driller vi hinanden lidt med at sige, at regionen og kommunerne under Covid-19 har bekræftet kærligheden til hinanden. Vi kunne skam også godt lide hinanden forinden, men vi arbejdede måske meget traditionelt og struktureret i nogle rammer, vi havde underlagt os,” siger Lone Lindsby.
Vi tør være usikre og begå fejl
Hvad gør så, at sundhedsvæsenet i Region Sjælland under en krise, hvor der har været mere travlt end nogensinde, er lykkedes med ting, man gerne har villet gøre i årevis?
”Vi har fået en helt anden risikovillighed ind i samarbejdet. Ikke risikovillighed på patienternes vegne, men på vores egne vegne. Vi vil gerne hinanden. Vi tør begå fejl, og vi tør sige, hvad vi er usikre på. De personlige relationer, der er opstået, gør, at kulturen i vores samarbejde er blevet anderledes end før. Vi tør starte ting hurtigt op i drift og så tilpasse dem, når det er nødvendigt. Tidligere kunne projekter tage årevis, og det kunne være svært at bevare agiliteten,” siger Lone Lindsby.
Vi har kendt hinandens dagsorden
Hun er også formand for Styregruppen for Sundhedssamarbejde i Region Sjælland. Styregruppen tæller også repræsentanter for kommunerne og de praktiserende læger.
Styregruppens næstformand, Greves kommunaldirektør Claus Thykjær, beskriver samarbejdet under Covid-19 som en ”ny og berigende måde at arbejde på”. ”Vi satte de formelle samarbejdsorganer lidt på standby og kørte med et kriseberedskab fokuseret på den enorme opgave, vi skulle løse sammen. Det nye for os kommuner var faktisk, at vi fik opbygget en ret entydig og effektiv struktur, vi ikke før har haft. Vi har kendt hinandens dagsorden. Vi tilgik samarbejdet på de forskellige områder meget hurtigt og forpligtende fra den ene dag til den anden. Det håber jeg, at vi kan holde fast i, når vi kommer om på den anden side, for hvis vi skal være ærlige, skal der nok ikke meget til, før vi falder tilbage i den gamle dur, hvor vi nok er lidt mere bureaukratiske og knap så samarbejdsvillige som nu,” siger Claus Thykjær.
Økonomi og politik vender tilbage
Udfordringen bliver at forny de etablerede samarbejdsstrukturer fra før Covid-19, når det bliver hverdag igen, og økonomiske hensyn igen er med i ligningen.
”Under Covid-19 har vi haft en form for fællesøkonomi, fordi vi jo fik pengene tilbage for det, vi gjorde. Vi har også udnyttet, at vejen til beslutninger og handling har været kortere end normalt. Vi har ikke i dag strukturen til at fastholde den agilitet, vi har vist under Covid-19, i det daglige samarbejde om patienter sygdomme, der ikke presser samfundet på samme måde som Covid-19,” siger Claus Thykjær.
Ét sundhedsvæsen
Men det skorter ikke på positive erfaringer, som region og kommuner kan tage med videre. ”Fremadrettet skal vi huske, at vi har vist evnen til at prøve rigtig meget af i driften med kort aftræk, og at vi nu kan præsentere politikerne for meget mere gennemarbejdede oplæg, fordi vi har prøvet det. Meget af det, vi har gjort, vil vi også kunne gøre sammen til hverdag. Derfor tænker jeg, at den forandring i måden at arbejde sammen på, vi har vist under Covid-19, på er kommet for at blive. Følelsen af at vi står sammen, og at vi udgør ét sundhedsvæsen, bærer også ud i fremtiden,” siger Lone Lindsby. Men det vil – med hendes ord – kræve, at ”trappen bliver vasket. Oppe fra og ned”. ”Det skal starte hos os i ledelsen, for det faglige frontpersonale har helt naturligt allerede borgeren i centrum og vil meget gerne være med til at sikre, at der er tidlig rådgivning og hjælp at få, så borgeren bliver behandlet bedre og helt tæt på”.
