Der ligger en digital revolution og venter på os i sundhedssektoren, hvis vi griber udfordringen, siger CEO i Netcompany, André Rogaczewski. Gevinsten vil være verdens bedste sundhedssektor for de danskerne og endnu større vækst i life science-industriens eksport, der allerede tegner sig for over en femtedel af dansk vareeksport.
Erhvervsminister Simon Kollerup sagde i forbindelse med præsentationen regeringens nye life science-strategi for nylig, at regeringen har en klar vision om, at Danmark skal være verdens førende land til at anvende sundhedsdata. Og her har vi en fordel i forhold til andre lande. Sundhedsdata er indsamlet over mange år og dækker danskere igennem hele livet. Dertil kommer, at vi har haft CPR.-nr. siden 1968, som gør det muligt at koble forskellige registre sammen. Samlet set har vi unikke data, som gør, at vi kan undersøge sammenhænge, som andre lande ikke kan. En hjørnesten i regeringens life science-strategi er derfor øget brug af danskernes sundhedsdata til bl.a. forskning og innovation.
”Danskerne er meget interesserede i sundhed, og de er også helt klar over, at digitalisering er meget vigtigt. Det er vigtigt, at vi får forklaret ordentligt, hvad det er vi skal med de data, så folk er helt trygge ved det. Men der ligger en revolution og venter i sundhedsvæsnet,” siger André Rogaczewski, CEO i den danske virksomhed Netcompany.
Vi har taget digital sundhed til os
Interessen for digital sundhed viste sig i høj grad i 2020, hvor 3,6 mio. danskere loggede sig på sundhed.dk, hvilket er dobbelt så mange som året før. Online konsultationer blev også meget udbredt i pandemiåret, og en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Wilke i april/maj 2020 for Danske Patienter viste allerede på det tidspunkt, at danskerne er glade for at kunne mødes med sundhedsvæsnet via en skærm. Langt de fleste af de patienter, der har erfaringer med videokonsultationer og anden digital kontakt med sundhedsvæsenet, vil have mere af samme skuffe – også når coronakrisen er overstået.
Danskerne er altså åbenbart klar til store teknologiske og digitale forandringer i sundhedssektoren. Men hvad er det egentlig, det går ud på?
”Der er flere dimensioner i det, når vi taler om teknologi i sundhedssektoren. Traditionelt har man talt om robotteknologier, der hjælper med manuelle opgaver. F.eks. løftemaskiner, kameraovervågning eller et følsomt gulv, der giver en alarm, hvis patienten falder. Meget af denne teknologi handler om fysiske opgaver, man kan sætte strøm til. Men når vi snakker om digitalisering og sundhedssektorens forandringer, så er der mange andre discipliner, hvor man skal tænke videre og bredere og helt nyt,” siger André Rogaczewski.
Det gælder for ikke mindst hele aspektet omkring brugen af data og deres betydning i relation til forskning og udvikling. Det er et kæmpe område, der vil give os bedre diagnoser, bedre medicin og bedre muligheder for at forudsige sygdomme og bedre observationer af sygdomsforløb baseret på symptomer og virkning af medicin.
”Data er altafgørende som kilde til innovation af både sundhedsprodukter og sundhedsbehandling. Men for at vi kan tage næste skridt i udnyttelsen af data, så kræver det forandringer og reformer af måden, vi bruger data på. En af de allervæsentligste bliver, at danskerne skal kunne give tilsagn om – på en transparent, sikker og tryg måde – at nogle af deres data på anonymiseret form kan anvendes til forskning. Det er der faktisk rigtig mange danskere, der vil være villige til, mit bedste gæt er 60-70 pct., hvis de ved, at det bliver anvendt til et godt formål, og at det er til gavn for os alle. De danske sundhedsdata er en kæmpe guldgrube af potentiel innovation, som er til gavn for danske offentlige og private virksomheder, for dansk eksport, velfærd og danskernes vé og vel,” siger direktøren.
Teknologi og digitalisering frigør hænder
Men der er andre landvindinger at hente i selve serviceringen af patienterne, og de procedurer man har i dag i det daglige arbejde. Vi kan simpelthen gøre tingene på en lettere måde, hvilket blev åbenlyst for André Rogaczewski, da han i 2017 deltog i dokumentaren ”Bossen og plejehjemmet” i TV om dagligdagen på et plejehjem i Aalborg. Her indså han hurtigt, at måden vi servicerer hinanden på, kan digitaliseres meget mere og frigøre mere tid for de ansatte til menneskelig omsorg.
”På plejehjemmet brugte hver af sygeplejerskerne 2,5 time om dagen til administration. Det viste sig, at én af dem var rigtig god til IT-systemer, så vi lavede en løsning, hvor hun sad ved computeren, og de andre talte til hende med et headset, når de var rundt omkring hos beboerne. Resultatet blev, at hver sygeplejerske kunne spare 2 timer pr. dag til administration, og dermed få meget mere tid til plejehjemmets beboere.”
Han mener, at der er basis for lignende tiltag mange andre steder i sundhedsvæsnet, også på hospitalerne.
”Vi skal have en digital revolution overlevering af viden, så vi undgår fejl i behandling og servicering af patienter fra den front. Vi skal undgå fejl, som udspringer af, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør. I den daglige behandling skal det vi beslutter i højere grad selv opfanges af IT-systemer, og det skal gøres super enkelt for de, som har ansvaret for at godkende registrering og handlinger. Lige nu er det sygeplejersker og læger, der behandler dig. Det skal det stadig være, men de skal ikke forstyrres af administration. Den skal teknologien tage sig af. Den daglige menneskekontakt skal renses for administration og frigøre flere hænder til menneskelig kontakt samtidig med, at vi faktisk registrerer og opsamler mere viden om, hvad der virker, og bliver klogere,” siger André Rogaczewski.
Danmark kan sikre sig global førerposition
Teknologierne, der kan virkeliggøre André Rogaczewski’s visioner, er blevet udviklet igennem de seneste år, men der er endnu ikke nogen hverken i Danmark eller i udlandet, der bruger dem i det omfang, han forestiller sig er muligt.
”Ikke engang et fint privathospital i USA vil gøre det, for det kræver store investeringer, tager tid og kræver skala. Men vi har mulighederne for at blive de første, fordi vi har et effektivt, centralt styret sundhedsvæsen, der koster mindre pr. borger end det amerikanske. Det kan blive et kvantespring for os, som vil gavne patienter, sundhedsvæsen og samfundet som helhed. Og når vi først har gjort det, så vil mange andre i hele verden også købe det, og så står vi med nøglen til et nyt eksporteventyr for danske virksomheder.”
Et vigtigt område af den sundhedsmæssige fremtid er også nye aspekter af online konsultationer, som vi i høj grad har stiftet bekendtskab med i 2020.
”Vi har i dag teknologierne til at overvåge patienter på distancen. Det kan f.eks. være i form af, at patienter med mange forskellige typer af sygdomme lige så godt kan ligge derhjemme omgivet af deres familie, fordi lægerne er i stand til med teknologi at overvåge patientens vitale data lige så godt, som hvis vedkommende lå på hospitalet,” siger André Rogaczewski.
Det gælder også online konsultationer, som kan gå meget videre end videokonsultation, samt løbende overvågning af patienter, der fungerer i hverdagen. Det kræver blot, at patienter har det udstyr, der gør lægen i stand til at måle de afgørende vitale data. Lægen kan overvåge puls, blodtryk, hjerterytme, iltmætning m.v. på distancen. Eller du kan kigge ind i kameraet på din mobil eller din PC, så han kan checke, om dine pupiller ser rigtige ud. Og dette er kun begyndelsen.
”For de patienter, der bliver monitoreret på denne måde, vil f.eks. patienter med svagt hjerte engang i fremtiden kunne opleve, at de går en tur og undrer sig over ambulancen, der kommer og stopper ud foran dem. Men det kan blive en del af fremtiden – at tæt monitorering af patienter kan føre til, at ambulancen sendes af sted, mens et problem er ved at udvikle sig, og ikke først når det er sket, og tiden er mere knap,” siger André Rogaczewski.