Den danske life science-branche står så stærkt, at den reelt har holdt hånden under dansk økonomi i det ellers turbulente 2020. Hos Dansk Erhverv mener man, at vi som nation kan komme til at leve godt af life science fremover – men det kræver en konstant indsats, siger adm. direktør Brian Mikkelsen.
For mange brancher var 2020 et hårdt år. Nedlukning, manglende rejsemuligheder og massiv usikkerhed gjorde det svært at drive forretning – både for store og små virksomheder. Men life science-branchen var og er en undtagelse.
Branchen omfatter overvejende virksomheder inden for det farmaceutiske, bioteknologiske og sundhedsteknologiske område, og her har man lige så travlt som før – eller måske i virkeligheden mere travlt.
“Den danske life science-branche står rigtigt stærkt. Vi har igennem det seneste år set, hvordan branchen har holdt hånden under dansk økonomi – fuldstændigt som vi så det i årene efter finanskrisen i 2008-9. I dag eksporterer virksomhederne for 151 mia. kr. svarende til 22 pct. af den samlede danske vareeksport. Vi har med andre ord en utroligt stærk branche, og der er potentiale til at øge samfundsbidraget yderligere”, siger administrerende direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.
Eksporten kan sammenlagt hæves med svimlende 613 mia. kr.
Brian Mikkelsen mener, at fremtiden tegner endog meget lys for dansk økonomi, takket være life science. Faktisk hævder han, at branchen i sig selv kan understøtte nationens økonomi. Men kan det virkelig være rigtigt, at vi reelt set kan leve af sundhed i Danmark?
“Det korte svar er, at det kan vi faktisk godt. For vores beregninger i Dansk Erhverv viser, at vi sammenlagt kan hæve eksporten med svimlende 613 mia. kr. frem mod 2030, og samtidig kan vi med de rette rammevilkår også tiltrække langt flere udenlandske investeringer på området. Med andre ord står life science-branchen for finansieringen af en stor del af velfærdssamfundets fremtidssikring. Hertil – og måske allervigtigst – så hjælper life science-virksomhederne hver eneste dag danskerne med at få en sundere hverdag. Det har en stor værdi for samfundet i form af en mere produktiv arbejdsstyrke, men også for den enkelte borger, der får en bedre hverdag. Det er meget vigtigt at huske”.
Kræver gode rammevilkår
De store indtægter fra life science kommer dog ikke af sig selv og kræver ifølge Dansk Erhverv, at regeringen støtter op om branchen og skaber gode rammevilkår.
“Selvom life science-branchen kan rigtigt meget selv, så spiller rammevilkårene i Danmark en afgørende rolle. Derfor mener vi i Dansk Erhverv, at Danmark skal have verdens bedste patientbehandling og verdens bedste rammevilkår for virksomhederne. De danske virksomheder befinder sig i international konkurrence, og hvis konkurrerende virksomheder har bedre vækst- og udviklingsvilkår i deres respektive hjemlande, kan vi risikere, at vores virksomheder bliver overhalet. Vi skal således være med helt fremme i feltet ift. rammevilkår. Det var derfor jeg som erhvervsminister i 2018 præsenterede den første vækstplan for life science, og jeg er kisteglad over, at der kommer en ambitiøs fortsættelse. Det er nemlig afgørende, at vi fra dansk side har et vedvarende fokus på at sikre erhvervslivet de optimale betingelser, så vi også i fremtiden kan nyde godt af life science branchens massive samfundsbidrag”, forklarer Brian Mikkelsen.
Ser gerne en målrettet kronikerplan
Regeringens længe ventede strategi for life science-området er i skrivende stund ikke offentliggjort endnu, men hos Dansk Erhverv satser man på, at den er ambitiøs og kommer til at gøre en forskel fremadrettet.
“For det første skal strategien forbi partierne bag eksportpakken. Herefter skal vi sikre en god og effektiv implementering, hvor det er vigtigt, at life science-branchen også tages med på råd i forhold til at sikre, at de mange gode initiativer kommer ud i livet på den helt rigtige facon. Samtidig understreger life science-strategien regeringens store ambitioner og handlekraft på området, da life science-branchen er en hjørnesten for dansk økonomi.
Derfor er det også vigtigt, at vi hele tiden har fokus på at sikre optimale rammevilkår for branchen – også inden for det bredere sundhedsområde.
Det handler bl.a. om den kommende sundhedsreform, hvor vi meget gerne ser en handlingsplan for kronikere”. Netop kronikerområdet har perspektiver til at blive et dansk eksporteventyr på niveau med vedvarende energikilder. I øjeblikket skønnes det, at næsten 80% af udgifterne i sundhedssystemet herhjemme går til borgere med kroniske sygdomme, og også på verdensplan er det et af de største sundhedsproblemer.
Derfor giver det ifølge Dansk Erhverv god mening, at Danmark satser massivt på at skabe verdens sundeste befolkning, hvor færre bliver kronisk syge, og samtidig sikrer en kronikerbehandling i verdensklasse til dem, der alligevel får eksempelvis type-2 diabetes, depression, svær overvægt, høretab, gigt- og lungelidelser, stomi, kronisk hjerte-kar-sygdom eller hudlidelser.
“I Dansk Erhverv tror vi på, at en dedikeret handlingsplan er vejen frem, for vi kan se, at det har været en ubetinget stor succes med handlingsplanen på kræftområdet. Det mener vi, man skal lade sig inspirere af, så vi kan få en mere fokuseret indsatsplan for kronikerområdet”, mener Brian Mikkelsen.
FoU-fradraget i centrum
Sammenlignet med mange andre brancher er life science særdeles forskningsbaseret, hvilket kræver en del midler. For uden forskning er der simpelthen ingen life science-branche.
Derfor skal man fra regeringens side også fortsætte med at støtte op om forskningsområdet, hvis vi vil sikre os en stærk life science-branche fremover, mener Brian Mikkelsen:
“Vi har i Dansk Erhverv i årevis kæmpet for et FoU-fradrag på 130 pct. I forbindelse med stimulipakken fra 2020 blev fradraget indført midlertidigt og med et loft. Vi ser gerne, at fradraget blev gjort permanent, og at loftet fjernes. Det vil give vores virksomheder stærke rammer for at skrue op for innovationskraften, som jo er fundamentet for al life science. Samtidig er det simpelthen nødvendigt at få afskaffet fantomskatten, hvor iværksættere risikerer at blive beskattet af indtægt, de måske aldrig får i forbindelse med salg af virksomhed eller projekter. Det er en regulær væksthæmmer for start-up virksomheder i branchen”.
