Sponseret indhold

Agilent sætter dagsordenen inden for diagnostik

Af:

Hos den danske afdeling af Agilent Technologies udvikler og producerer man de antistoffer, der anvendes til at diagnosticere patienter verden over for bl.a. cancer. Enkelte test kan hjælpe med at stille cancer diagnosen, mens andre viser om et givent lægemiddel efterfølgende kan anvendes til effektiv behandling.

Hvor langt kan en vatpind egentlig komme op i næsen? Dét spørgsmål er rigtig mange danskere blevet ubehageligt konfronteret med det sidste halve års tid, hvor COVID-19-test er blevet en fast del af rutinen for det meste af befolkningen. For blot ét års tid siden var diagnostik ellers ikke et emne, der kunne bringe sindene i kog hos flertallet af danskere uden for medicinal- og life science-branchen, men efter corona-krisens indtog er vi alle blevet hverdagseksperter på området. Der er dog heldigvis også masser af rigtige eksperter inden for diagnostik her i Danmark, bl.a. hos den danske afdeling af Agilent, der er en af de førende på området.

“Hos Agilent producerer vi de antistoffer, der er essensen i en lang række af de forskellige testmetoder, der anvendes i sundhedsvæsenet over hele verden. Det er helt basale diagnostiske værktøjer, som vi har gjort til vores speciale, og vi er faktisk blandt de førende på verdensplan“, forklarer Christian Kaltoft, der er Director of Diagnostic Hardware & Software Portfolio Global Pathology Marketing hos Agilent.

Førende indenfor cancerdiagnostik på verdensplan
Agilent Technologies er en spændende international koncern indenfor life sciences, diagnostik og analytisk kemi, der overordnet set lever af at levere instrumenter, test og services til laboratoriemålinger over et meget bredt område. Det kan handle om alt fra instrumenter, der bliver brugt til forskning  på månen, til udstyr til dopingkontrol eller monitorering af spildevand. Den danske afdeling var tidligere kendt som Dako og er især kendt for deres diagnostiske test til cancer. 

“Det at standardisere antistoffer er faktisk en dansk opfindelse, så vi har været med fra starten på området og er en af de største i verden. I Danmark er der ca. 43.000 mennesker årligt, der diagnosticeres med cancer , og de bliver alle sammen testet med antistoffer. På verdensplan diagnosticeres ca. 19 mio. årligt med cancer, og vores forskellige test hjælper ca. 5 mio. patienter. Så vi udfylder en central position på verdensmarkedet fra vores faciliteter i Glostrup”, siger Christian Kaltoft.

Anders Meier, Country General Manager & Head of BioReagent site Denmark. Agilent Technologies

Korrekt diagnostik giver muligheder for at handle 
Når man tester for en sygdom, er det i sagens natur altid vigtigt, at man får et præcist resultat, men der er også andre faktorer i spil, når man skal udvikle de bedste testsystemer – bl.a. hastighed, anvendelighed og selvfølgelig økonomi. 

“Diagnostik giver muligheder for at handle. En test skal være selektiv, nem og effektiv. Du ønsker et hurtigt og korrekt svar, og testen skal kunne udføres uden for meget besvær. Jeg tror, at alle danskere i løbet af det sidste års tid har fået en forståelse af, at diagnostik er et meget vigtigt område, der befinder sig i rummet mellem patienten, lægen og behandlingen. Og de fleste har oplevet på egen krop, at man må afveje præcision op mod både hurtighed og anvendelighed”, siger Anders Meier, der er Country General Manager for den danske del af Agilent og har en baggrund som Ph.d. i immunologi. Han fortsætter: “Der kræves mere og mere af kliniske test. I fremtiden vil vi givetvis komme til at se test, hvor man poder for mange ting på én gang – eksempelvis influenza, corona og kold lungebetændelse. Desuden ser vi en tendens til, at en test i dag ikke blot skal vise præcis hvad man fejler – den skal også pege fremad mod en behandling med et specifikt præparat”.

Agilent står bag precision medicine
Precision medicine  har været i kraftig vækst de sidste 20 år. Og faktisk var det netop Agilent, der lancerede verdens første test, der kunne vise, om en  given patient ville have gavn af behandling med et specifikt lægemiddel.

“Vi opfandt denne form for precision diagnostik som muliggøre precision medicine. Det er siden blevet meget udbredt. Hvis vi ser nærmere på lægemiddeludviklingen indenfor cancer ser vi en klar trend til at bruge kliniske test til patientudvælgelse, der peger på et specifikt lægemiddel og disse test indgår i omkring 55% af kliniske studier. Det er positivt, da erfaringen viser, at studier med kliniske test til patientudvælgelse har dobbelt så stor chance for at være succesfulde. Her har cancerområdet været forløber for resten af sundhedsvæsenet. Når det gælder cancer er tidsfaktoren helt afgørende, så man kan sætte ind, før sygdommen spreder sig. Derfor er det en kæmpe fordel, at man ikke først skal stille diagnosen, og så derefter i gang med at afprøve diverse terapiformer. Det var decideret banebrydende, da vi lancerede de første test, der kunne udføre dette for 20 år siden, og det har iværksat en revolution i hele cancerbehandlingen. Og det er godt, både for den enkelte patient og for samfundsøkonomien generelt”, siger Christian Kaltoft. 

Ikke helt i mål med cancer
Trods de mange fremskridt i cancerdiagnostikken er der dog lang vej endnu, erkender Christian Kaltoft – ikke mindst ude i den store verden. “Vi oplever stor udvikling i områder som Kina og Brasilien – nødvendigvis ikke fordi flere får cancer, men fordi det nu er muligt at blive diagnosticeret. Når vi udvikler test, skal vi også tage hensyn til, hvordan sundhedsvæsenet ser ud i de forskellige lande. I vestlige lande er der en forventning om automatiserede instrumenter til at udføre testen, mens det i udviklingslande er en manuel proces men stor menneskelig involvering og det har indflydelse på testprocessen”.

Samtidig vurderer man hos Agilent løbende, om en given test kan foretages nemmere og hurtigere, både for patientens skyld og i forhold til at gøre det nemmere for læger og sygeplejersker.

“Vejen for at en diagnostisk test er blevet udviklet i et forskningslaboratorie til den kan anvendes rutinemæssigt til klinisk brug kan være lang. En diagnostisk test skal være robust og reproducerbar på tværs af hospitaler og sundhedspersonale og kræver derfor et stort udviklingsarbejde før sådan en test kan frigives til brug i sundhedsvæsenet”, fortsætter Christian Kaltoft.

Masser af muligheder hos Agilent 
Agilent er hele tiden på forkant med udviklingen og afsøger nye måder at udvikle antistoffer på, for kampen mod cancer er langt fra forbi. Virksomheden er derfor konstant på udkig efter medarbejdere, der kan hjælpe den med at blive endnu bedre på området. “Vores mål er at bidrage med bedre diagnostik, der kan hjælpe flere patienter. Vi har en lang række kompetencer i huset og beskæftiger ca. 700 medarbejdere i Danmark, hvor vi dækker alt fra forskning og produktion, til HR og marketing. De mange fagligheder giver mulighed for tværfaglige diskussioner, som kan være meget givende. Og selvom vi er en stor virksomhed internationalt set, så er vi herhjemme ikke så store, at man forsvinder i mængden”, siger Anders Meier, der glæder sig over at have oplevet en stigende interesse for den diagnostiske branche de senere år.

Agilent Danmark 

Agilent Danmark er en del af den internationale koncern Agilent, der blev dannet i år 2000 i Silicon Valley. Den danske afdeling ligger i Glostrup og beskæftiger ca. 700 medarbejdere. Her udvikler og producerer man antistoffer til testbrug inden for mange områder i sundhedsvæsenet. De største markeder er Europa og USA, men Kina er i vækst.

Se mere på www.agilent.com

Standardisering af antistoffer til diagnostik test er faktisk en dansk opfindelse, så vi har været med fra starten.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DortheT02
Farmaceuten som game changer
Handlingsplan
Sådan holder du dit ledelsesfaglige niveau
Victor_1
Databeskyttelse er måske den mest oversete faktor i digitaliseringen

Læs også

Mærsk-Tårnet_Foyer_2015_04
Universitetets innovationskraft skal være til gavn for flere 
De studerende skal have mere innovation med i bagagen, og forskningen skal i endnu højere grad bidrage til samfundet, sådan lyder missionen...
Peder Søgaard-Pedersen_3371
DI: Sæt turbo på ny life science strategi
Life science industrien har brug for de bedste vilkår, hvis virksomhederne fortsat skal kunne bidrage til behandlingen af det stigende...
AbbVie_Thea_Larsen_0046_V2
Afhospitalisering kan styrke sundhedsvæsenet
Den historiske krise i det danske sundhedsvæsen kan afhjælpes ved at flytte behandling fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen eller...