Både den nye og den eksisterende bygningsmasse gemmer på et kæmpe potentiale. Ved hjælp af teknologi kan beton, mursten og mørtel forvandles til intelligente bygninger, der både kan optimere drift samt vedligeholdelse og gøre energiforsyningen smart.
Der var engang….! Sådan begynder alle gode eventyr, og dette eventyr handler om, hvordan vi i dag kan forvandle bygninger, der stolt, men statisk skuer ud over bybilledet. Forvandle dem til dynamiske bygninger, som med intelligens og snilde automatisk sørger for det rette indeklima, automatisk sørger for at tilkalde en servicetekniker, hvis elevatoren har symptomer på dårligdom, eller automatisk sørger for at rulle alle persienner ned, fordi meteorologerne har lovet hedebølge i eftermiddag.
Nogle vil måske sige, at bygningerne lærer at tænke selv, men det er nok mere korrekt at sige, de bliver klogere over tid. Det hedder Cognitiv Computing og betyder, at bygningerne ved hjælp af Machine Learning samt Artificial Intelligence lærer at forudsige givne scenarier samt ikke mindst reagere automatisk på disse. I bund og grund handler det om teknologi. Teknologi, der kan byde på gevaldige besparelser og ikke mindst procesoptimering i den daglige drift.
Teknologi er fundamentet
Det grundlæggende fundament er alskens former for sensorer, der bindes sammen via software i et ”if this then what” økosystem. Vi har for længst lært Internet of Things at kende, en teknologi der i starten primært blev anvendt i konsumprodukter, men som i dag er braget frem, når det gælder erhvervsmæssig anvendelse. Således er enhver nyopført bygning med respekt for sig selv spækket med sensorer, der kan kommunikere med hinanden. Løsningerne skal imidlertid ikke kun kunne kommunikere indadtil.
De skal også kunne tale med omverdenen. I 2015 opkøbte IBM vejrtjenesten The Weather Company og har siden udviklet en række forretningsløsninger, der er baseret på vejrdata. Derfor er man i dag i stand til at levere mange milliarder daglige og superlokale vejrprognoser, som kan tale sammen med sensorer i bygninger. Netop IBM kan nævnes som en af de helt store spillere inden for området intelligente bygninger, idet man har indgået et globalt samarbejde med ISS, der skal gøre 25.000 bygninger verdenen over intelligente.
Intelligens gør drift grønnere
Kunstig intelligens kan anvendes på mange måder, men ifølge Henrik Bodskov, der er administrerende direktør i IBM Danmark, vil grøn teknologi fremadrettet være en stor del af koncernens forretningsgrundlag. Som eksempel nævner han IBM Flex Platform – en teknologisk løsning, der giver store energiforbrugere adgang til at flekse deres elforbrug i takt med den bagvedliggende elproduktion. Det vil optimere hele systemet og reducere Danmarks samlede CO2 udledning.
”Et ventilationsanlæg har ikke brug for at køre konstant, så der kan hentes store besparelser, hvis driften gøres intelligent«, siger Henrik Bodskov. Han mener, det er vigtigt at være i front og vise omverden, at grøn omstilling er mulig, hvis det gøres smart. Han lægger ikke skjul på, at teknologi, herunder kunstig intelligens samt Internet of Things er væsentlige faktorer, hvis vi skal lykkes med at komme i mål med de klimamæssige ambitioner, og han er i den sammenhæng glad for, at Danmark har dygtige kompetencer.
Ifølge administrerende direktør i Andels handelsselskab, Ole Christian Vestergaard, mærker man stor interesse fra en række af de store erhvervskunder i forbindelse med, hvorledes de kan være med til at bidrage til den grønne omstilling, og han ser således samarbejdet med IBM og ikke mindst Flex Platform som første fase i en strategisk investering i fremtidens elmarked. 
”Teknologi, herunder kunstig intelligens samt Internet of Things er væsentlige faktorer, hvis vi skal lykkes med at komme i mål med de klimamæssige ambitioner”, siger administrerende direktør i IBM Danmark, Henrik Bodskov
Dansk kompetence fører an
Således er IBM’s Flex Platform faktisk udviklet her i landet, hvor man har samarbejde med lokale partnere, der kan byde ind med den nødvendige kompetence. Eksempelvis er Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og Københavns Universitet, hvor IBM selv har et innovationscenter, naturlige samarbejdspartnere, men også ude i det private erhvervsliv har man indgået partnerskaber, der dokumenterer, at Danmark tæller virksomheder og institutioner, som er helt i front på området.
Det gælder også energisektoren, hvor IBM i efteråret indgik et teknologisamarbejde med Andel, det tidligere SEAS NVE. Det skal give en række store energiforbrugere – både stat, regioner, kommuner og ikke mindst virksomheder – adgang til løbende at justere deres elforbrug således, at energisystemet kan håndtere en svingende elproduktion. Netop her kommer den danskudviklede Flex Platform i anvendelse og kobler dermed teknologi med helt nye muligheder for grøn bygningsdrift.
Bygningerne bliver til et batteri
Meget populært sagt kan løsningen beskrives på den måde, at bygninger nu kan fungere som en slags batteri i elnettet. Således udtrykkes det i hvert fald af innovationsdirektør i IBM, Anders Quitzau. Flex Platform gør det i første omgang muligt for de store bygningsejere at stille elforbrugende anlæg såsom ventilationssystemer, køle- og fryseanlæg samt pumper til rådighed for energisystemet. Bygningsejerne definerer selv reglerne for, hvilke anlæg, der kan levere fleksibilitet og hvornår.
”Danmark er helt fremme, når det gælder udnyttelsen af vedvarende energi, og hidtil har energisystemet kunnet håndtere udsving i produktionen, ved at lade de traditionelle kraftværker producere, når efterspørgslen overstiger produktionen. Men hvis den ambitiøse udbygning af vedvarende energi skal fortsætte, er det nødvendigt at tilpasse forbruget til den svingende produktion fra blandt andet vindmøller og solceller samt udbygge energilagringen”, siger Ole Christian Vestergaard, der er administrerende direktør i Andels handelsselskab.
