Alle ved, at internethandel har været stort under coronakrisen. Men en meget stor del af den foregår fra virksomheder med fysiske butikker. Samtidig stod detailhandlen bedre end sit rygte, inden krisen ramte. Faldet i antallet af butikker bremsede op midt i 10’erne.
Flertalsformen af annus – latin for år – er anni. Det er desværre en relevant viden for detailhandlen, der må se i øjnene, at den ikke bare har været ramt af et enkelt annus horriblis i 2020: Som pandemien skrider frem, bliver det klart, at der vil minimum to anni horribiles. Også 2021 vil som præget af nedlukninger, eller i det mindste trusler om dem, og det vil koste omsætning. Og tabet vil forplante sig til udlejerne, der fortsat må give henstand på huslejen, og som i yderste konsekvens risikerer at miste både lejere og indtægter.
Men de berørte dele af detailhandlen har samtidig fået lejlighed til at øve sig på et scenarie, der selv uden pandemien havde været sandsynligt. Nemlig hvor en stor del af omsætningen flytter fra fysiske butikker til nethandel. Det seneste år har man i den henseende så at sige set det værst tænkelige, man kunne forestille sig.
Og det er ikke helt så sort i sort, som man umiddelbart kunne tro. Det viser en nye analyse fra Realkredit Danmark, som naturligt interesserer sig for udviklingen. Hvis udlejerne taber indtægter, og detailhandelsejendommene følgelig falder i værdi, går det også ud over pantværdien på realkreditinstituttets udlån.
Større virksomheder holder stand
Tilbagegangen for den fysiske detailhandel er mange steder meget tydelig i gadebilledet. I små og mellemstore byer er der tyndet voldsomt ud i alt andet end supermarkederne, som til gengæld trives. For danskerne er det også meget tydeligt, at den lille butik, ejet af ”mor og far”, har det svært. Det bekræfter statistikken i Realkredit Danmarks analyse også. Antallet af ansatte i detailhandelsvirksomheder med under ti ansatte er faldet med over 25 pct. de seneste 20 år.
Men de større virksomheder har derimod holdt stand, eller endda vundet lidt. Det afspejler igen store geografiske forskelle, konstaterer chef chefanalytiker Mark Maack Gibson, der står bag analysen.
”Man kan klart se, at blandt de butikker, som ligger på steder, hvor der er svag vækst i beskæftigelsen, og hvor der er en svag demografisk udvikling, er butiksdøden meget højere. Der er selvfølgelig også butikker, der er forsvundet, de steder hvor der er fremgang. Men det er relativt langt færre,” siger Mark Maack Gibson.
Stor diversitet
Han kendte naturligvis godt det overordnede billede, men han er alligevel overrasket over, hvor klart det står frem i tallene.
”Vi har det lillebitte smørhul, vi kalder Danmark. Og alligevel kan tingene udvikle sig så relativt forskelligt. Det er klart, at der er færre butikker nu, men det er ikke det samme som at sige, at det går dårligt alle steder. Det er lige så diffust som effekten af covid-19, hvor nogle butikker har det fantastisk godt, mens andre hænger i håndbremsen. Men det har overrasket mig, at diversiteten er så stor, som den er,” siger Mark Maack Gibson.
Han hæfter sig ved, at de fysiske butikkers krise måske blev gjort større, end den faktisk var, før coronaen ramte verden. Nok pegede kurven for antal af virksomheder i detailhandlen nedad hele vejen op gennem 10’erne. Men det afspejlede nok så meget en strukturforandring som butiksdød. Faktisk stabiliserede antallet af butikker sig midt i årtiet.
”Da danskerne spændte livremmen ind efter finanskrisen i 2008, var der rigtigt mange virksomheder, der blev udfordrede. Dengang var det ikke e-handlen, der gjorde den store forskel, men en lav markedsvækst. Jeg vil sige, at inden coronaen havde vi sådan set en branche, som begyndte at se lidt bedre ud. F.eks. bremsede faldet i antallet af butikker, der var færre konkurser, og beskæftigelsen steg. Covid-19 har vendt op og ned på meget, men forinden var sektoren måske lidt bedre end sit rygte,” siger Mark Maack Gibson.
Fortsat vækst
Måske nok så opsigtsvækkende er det, hans analyse ikke tilsiger, at den fysiske detailhandel nu er uhjælpeligt fanget i et stort hul. Det er evident, at danskerne under coronaen har handlet mere på nettet, end de gjorde før. Ifølge analysen er markedsandelen for online-handel fra rene internetbaserede virksomheder vokset med 1,5 procentpoint i 2020, mod 0,5 procent i gennemsnit i årene forinden.
Spørgsmålet er, hvad der sker, når coronaen ikke længere er øverst på dagsordenen. Mark Maack Gibsons basisscenarie er, at den rene online-handels markedsandel vil falde tilbage til at vokse med 0,5 procentpoint om året. Det vil naturligvis tage omsætning fra de fysiske butikker, men de vil stadig have en vækst – fra ca. 27 mia. kr. i omsætning i 2021 til op mod 29 mia. kr. i 2025 – fordi totalmarkedet vokser.
Men selv hvis onlinehandlens markedsandel fortsætter med at vokse i samme tempo som i 2020, vil det ikke være nogen katastrofe. I det tilfælde vil omsætningen i den fysiske detailhandel ligge stort set fladt. Det vil dække over, at nogle dele af detailhandlen stadig vil være voldsomt trængt. Men andre dele vil trives fint.
Pakkeshopper er kommet til
Det hører dog med til historien, at det er meget svært at få statistisk greb om markedsandele til henholdsvis fysisk og online detailhandel.
For det første er der en stor del af nethandlen, som Danmarks Statistik ikke har mulighed for at opfange. Det gælder den del, hvor pakkerne kommer fra f.eks. Kina, og hvor der ikke er en importør med dansk momsregistrering i kæden.
For det andet skelner Danmarks Statistik mellem dem, som angiver at have udgangspunkt i henholdsvis fysisk og internetbaseret omsætning. Men mange forretninger, der findes i gadebilledet, har i dag en betydelig del af deres omsætning fra salg på nettet.
Omvendt, for det tredje, er der en del af det, som officielt bliver registreret som nethandel, der aldrig har fandtes i den fysiske salg. Det gælder f.eks. salg af billetter til koncerter, teaterforestillinger og sport. For det fjerde – og ikke mindst – findes der ikke sådan noget som ren internethandel. Enhver vare skal udleveres et eller andet sted, og pakkeshops fylder også stadig mere i gadebilledet – og er en mulig kundegruppe for ejendomsselskaber med butikslokaler i porteføljen.
