Nu skal København bygge fossilfrit

Arbejdet med at gøre de københavnske byggepladser fossil- og emissionsfri startede for flere år tilbage, men en række samarbejder skal nu for alvor være med til at realisere ambitionerne. (Foto: Henrik Malmgreen)

Af:

Den fossil- og emissionsfri byggeplads har gennem flere år været et mantra for Københavns Kommune. Et nyt samarbejde samt krav til entreprenørerne skal nu for alvor sætte skub i den grønne udvikling.

Allerede for flere år siden gjorde nu tidligere overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen (S), sig til talsmand for, at der i bæredygtighedens navn skulle kigges nærmere på CO2 udledningen fra maskinerne på kommunens byggepladser. Selv om Frank Jensen har forladt kontoret, føres ideen nu ud i livet, nemlig gennem et samarbejde mellem Københavns Kommune og DI Dansk Byggeri samt Vejdirektoratet, der er med på anlægssiden.

Målet er på sigt at kunne realisere ambitionen om den fossilfri byggeplads. Blandt andet skal alle maskiner på byggepladsen, der kan anvende emissionsfrie drivmidler såsom el eller brint omstilles til dette, hvor det er praktisk muligt. Ligeledes skal alle dieseldrevne maskiner anvende biobrændstof, der lever op til EU’s gældende bæredygtighedskriterier, og el/brintforsyning til opladning skal i videst mulige omfang komme fra vedvarende energi.

Flere pilotprojekter er  gang
”Fossilfri byggepladser er et vigtigt element, og vi har allerede flere pilotprojekter i gang i København. Jeg ser frem til, at vi med det nye samarbejde kan få flere med på denne vigtige dagsorden og dermed endnu mere fart på udviklingen hen mod at gøre vores byggepladser helt fri for emissioner,” siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olesen (EL) til nyhedsbrevet Dagens Byggeri.

Der er dog fortsat en række forhold, der skal afklares, før man er i stand til at indføre et generelt krav om fossil- og emissionsfrie byggepladser i alle byggeprojekter. 

De forhold drejer sig blandt andet om, at bygherrer faktisk skal efterspørge de CO2 reducerede maskiner, men Henrik Friis, der er chef for Dansk Infrastruktur i DI Dansk Byggeri ser frem til flere udbud med egentlige krav om fossil- og emissionsfri byggepladser.

Stiller krav til entreprenørerne
I Københavns Kommune bygges der hvert år for milliarder af kroner, og der er et stort potentiale i at gøre byggepladserne mere bæredygtige. Alene fra byggepladserne udledes der ifølge egne beregninger 80.000 ton CO2 fra maskinerne, hvilket i 2017 svarede til godt 5 pct. af kommunens samlede CO2 aftryk.

Derfor afsatte man allerede i budgetaftalen for 2020 midler til, at egne arbejdsmaskiner skal overgå til biobrændstof, Kommunen stiller samtidig krav til sine entreprenører om at gøre det samme og på den måde skubbe hele byggesektoren i en grønnere retning. I Vanløse, hvor man i efteråret påbegyndte opførelsen af en ny daginstitution, har entreprenøren Enemærke & Petersen, således taget en række initiativer til at gøre byggepladsen mere bæredygtig. Her er maskinerne på byggepladsen allerede fossil- og emissionsfrie.

Mest læste på BusinessReview.dk

Lars Frelle-Petersen 3202
Digitaliseringen er dynamo for væksten
recycle-1244643--
Omstilling til cirkulær økonomi kræver en samlet indsats fra byggebranchen

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...