Der er brug for indsatser på mange fronter, hvis Danmark for alvor skal tage kampen op mod klimaforandringer og nå det ambitiøse klimamål i 2030. Et af de områder, som både Klimarådet, Innovationsfondens klimapanel og TEKNIQ Arbejdsgiverne peger på, handler om bygninger.
”Danmarks bygninger tegner sig for omkring 40 pct. af vores samlede energiforbrug. Derfor er det et oplagt sted at sætte ind, hvis vi skal nå målet om en CO2-reduktion på 70 pct. i 2030,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der som en del af regeringens Klimapartnerskab for bygge- og anlægssektoren i marts 2020 udgav en rapport med 14 anbefalinger i relation til energibesparelser og CO2-reduktion i bygninger.
Meget mere end isolering og vinduer
Der har længe været fokus på bygningers energieffektivitet og på forhold som isolering, termoruder og ”sluk lyset, når du går”, men det er ikke længere nok at levere energieffektivitet Fremtidens energibesparelser skal i langt højere grad levere CO2-besparelser – og der er ikke altid lighedstegn mellem energibesparelser og CO2-reduktioner.
”Vi er i en virkelighed, som kræver et paradigmeskifte i forhold til, hvordan vi bedømmer de muligheder og løsninger, der bør prioriteres. Vi skal fortsat spare mere energi, men vi skal i højere grad have fokus på, hvordan vi samtidig reducerer CO2-udledningen. I Danmarks klimaplan forudsættes, at en stor del af CO2-udfordringen løses med nye teknologier, som i dag ikke er modne. Men det kan vi ikke vente på. Udfordringen kræver, at vi sætter mere fart på de løsninger, vi allerede kender, og de kan bringe os et godt stykke hen ad vejen mod målet,” siger Simon O. Rasmussen.
Blandt de mest oplagte ”hyldevarer” er at udfase naturgas til opvarmning og skrotte oliefyrene – en proces, der allerede er i gang, men som stadig har lang vej og trænger til at blive speedet op. Omkring 400.000 bygninger opvarmes i dag med fossil naturgas, og 100.000 havde stadig oliefyr i 2017. Tilsammen står gas- og oliefyr for 1,8 mio. tons årlig CO2-udledning, hvilket svarer til knap ni pct. af det, som Danmarks samlede CO2-udledning i henhold til klimamålet skal reduceres med senest i 2030.
Et andet forslag går på optimering af varmepumper, idet varmepumpernes energiforbrug gennemsnitligt er 14 pct. højere end nødvendigt. Ifølge en undersøgelse fra 2017 udarbejdet af Teknologisk Institut kan effektiviteten forbedres i op mod 90 pct. af alle varmepumper ved at sørge for, at de fungerer optimalt.
Yderligere to forslag vil også kunne reducere både energiforbrug og CO2-udledning i form af renovering af tekniske installationer samt implementering af intelligent styring af energiforbruget i bygninger.
En rapport fra EA Energianalyse anslår, at man alene ved intelligent varmestyring kan spare otte procent af forbruget i enfamiliehuse og etageboliger, mens besparelsen er på 14 procent i butikker. De fem anbefalinger vil samlet sørge for omkring 12 pct. af 2030-målet for årlig CO2-reduktion.
Intelligent og fleksibel energistyring
Et vigtigt omdrejningspunkt i den samlede plan er intelligent energistyring, for dermed kan man også opnå en større fleksibilitet i elforbruget. Halvdelen af Danmarks elproduktion var ifølge Energinet dækket af vedvarende energi i 2019, og den andel bliver kun større i takt med udbygningen af især vindenergi.
”Vi har i dag et system, der producerer energi med bl.a. kul og naturgas, men vi flytter i stigende grad over på grøn energi produceret på vind og sol. Sol og vind giver en ujævn elproduktion, og da vi samtidig har vanskeligt ved at lagre strøm, er det vigtigt, at elforbruget er fleksibelt og kan tilpasse sig produktionen. Det er den fleksibilitet, man bl.a. kan opnå med intelligent energistyring. Det handler om, at vi i langt højere grad skal etablere automatisk styring af bl.a. lys, ventilation, varmepumper og opladning af elbiler med brug af f.eks. data fra DMI til at forudsige varmebehovet i morgen,” siger underdirektøren.
Fleksibiliteten er nødvendig for at sikre et mere jævnt elforbrug og dermed holde balancen i elnettet – og samtidig holde elpriserne nogenlunde i ave. For i spidsbelastninger – hvis f.eks. alle vil lade deres elbiler op, bruge komfuret og varmepumpen på samme tid – kan elproduktionen ikke følge med, og elpriserne stiger markant. Der er dog lang vej, før intelligent energistyring er udbredt i den danske bygningsmasse.
Ofte nedprioriteres intelligente installationer, når bygninger skal energirenoveres, og det samme gør sig gældende i nybyggerier, som sigter mod at holde byggeprisen nede. Derfor bør intelligente energiinstallationer fremover være et krav, når der skal bygges nyt, eller bygninger skal renoveres, understreger Simon O. Rasmussen.
Desuden skal der også være fokus på totaløkonomi i den forstand, at der i en byggeproces ikke kun skal ses på anlægsprisen, men også driften og økonomien af boligen på langt sigt.
Driften af en bygning gennem dens levetid koster langt mere end opførelsesprisen, og derfor bør CO2-venlig drift og omkostningseffektivitet fylde langt mere i overvejelserne, når bygninger opføres eller renoveres. Det sikrer samtidig, at der tages hensyn til klimaet. En anden vigtig forudsætning, der skal opfyldes, for at bygninger kan komme til at spille en afgørende rolle i klimakampen, handler om data.
”Hvis vi skal lave optimale energirenoveringer og service af vores bygninger, er det afgørende, at fagfolk får adgang til langt flere data for bl.a. energi, varme og vand. De data er alt for svære at få adgang til i dag, og det gælder også data for offentlige bygninger. Vores bygninger er fulde af teknologier der sender data i en lind strøm, men de data udnyttes alt for dårligt i dag. Vi har i stedet brug for at modtage data f.eks fra bygningers forbrug, så vi kan indrette energiforbrug og service af bygninger på klogere måder end vi gør i dag. Åbne data er vejen til effektivisering og klimavenlig drift af bygninger. Derfor har vi brug for en langt mere åben adgang til bygningsdata,” siger Simon O. Rasmussen og fremhæver en anden af TEKNIQ Arbejdsgivernes 14 anbefalinger:
De offentlige bygninger skal vise vejen for byggebranchen.
