Boligminister Kaare Dybvad Beks udspil til en strategi for bæredygtigt byggeri mødes med krads kritik fra byggebranchen. Det er uambitiøst og uden konkret målsætning, lyder det fra såvel brancheorganisationer som producenter.
I starten af december annoncerede boligministeren regeringens udspil til en egentlig strategi for bæredygtigt byggeri. Men knapt var blækket på papiret tørt, førend det mødte massiv kritik. Endda fra byggebranchen selv, der fra flere sider kalder udspillet for luftigt og uden konkret målsætning. På trods af regeringens ambitioner for grøn omstilling og en reduktion i CO2 forbruget, er det imidlertid ikke første gang, der høres kritik.
Efter 2 års forarbejde, blandt andet baseret på input fra byggebranchens eget klimapartnerskab, skød Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sidste sommer en prøveperiode på 2 år i gang med henblik på at teste en ny, frivillig bæredygtighedsklasse. Den indeholdt heller ikke ét eneste konkret ord om CO2 reduktion, hvilket blandt andre undrede Dansk Byggeri, der i dag er et branchefællesskab under Dansk Industri.
Elly Kjems Hove, der er branchedirektør i DI Byg havde meget gerne set nogle helt konkrete milepæle i udspillet fra boligministeren. Der er brug for handling nu, mener hun. (Foto: DI Byg) 
Politikerne skal på banen. Der er nemlig brug for både en standardiseret og lovpligtig livscyklusanalyse med henblik på at dokumentere byggematerialers indhold. Det mener Palle Thomsen, der er direktør i brancheforeningen Danske Byggecentre. (Foto: Danske Byggecentre)
Krav kommer alt for sent
Boligminister Kaare Dybvad Bek forsvarede sig dengang med, at den frivillige bæredygtighedsklasse vil bidrage til et øget fokus på både klimamæssig, økonomisk og social bæredygtighed i byggeriet, men mente, det ville være for tidligt at indføre konkrete CO2 grænseværdier som krav. Nu er der gået et halvt år, og den nye strategi, der tager udgangspunkt i den frivillige bæredygtighedsklasse, rummer stadig ingen grænseværdier
»Det er uambitiøst og for sent i forhold til det bidrag, som byggeriet skal levere i det samlede regnskab. Der er brug for at øge efterspørgslen på bæredygtige løsninger, og vi efterlyser derfor et grænseværdikrav, f.eks. gældende fra 2023, der skærpes frem mod 2030«, siger Dorthe Mathiesen, der er chef for Dansk Beton i DI Dansk Byggeri. I strategien tales der nemlig først om et egentlig grænseværdikrav fra 1. januar 2027.
Det europæiske perspektiv
»Det er positivt, at man gør klar til at stille egentlige krav til den maksimale CO2 udledning fra nybyggeri. Vi havde dog gerne set milepæle for udledningen. Der er brug for handling, hvis vi skal nå 70 pct. målsætningen i 2030«, siger Elly Kjems Hove, der er branchedirektør i DI Byg, hvor man ligeledes fremhæver samspillet med det europæiske program for bæredygtigt byggeri – LEVEL(S) – idet byggeriet i Danmark i høj grad er europæisk reguleret.
I branchen havde man altså håbet på et noget mere ambitiøst udspil fra regeringen. Især set i lyset af, at byggebranchen står for 39 pct. af den samlede CO2 udledning, og at 11 pct. stammer fra materialerne alene.
Det betyder, at de i visse bygningstyper udgør en større klimabelastning end driftsenergien. Derfor er der behov for at være meget konkret, når bæredygtighed skal dokumenteres på tværs af værdikæden.
Brug for en varedeklaration
Det er imidlertid ikke så nemt, som det lyder. For én ting er politik, en anden er praksis. Danske Byggecentre administrerer databasen Bygdok.dk, og her er mere end 530.000 forskellige byggematerialer registreret. Blot 15.000 af dem er dog forsynet med en EPD – Environmental Product Declaration – hvilket blandt andet skyldes, at det i dag ikke er obligatorisk for producenterne at levere en sådan.
»Derfor skal politikerne på banen. Der er behov for både standardiseret og lovpligtig livscyklusanalyse, hvilket vil være med til at dokumentere byggematerialers indhold, ganske som vi kender det fra en pakke rugbrød. Ellers kommer vi ikke videre i bæredygtighedens navn«, siger Palle Thomsen, der er direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre. Regeringens strategi lægger da også op til en videreudvikling af livscyklusværktøjerne (LCA).
Fodslæbende ambitioner
For at EU kan leve op til de politiske ambitioner om mindsket CO2 udledning, skal en række EU-direktiver ligeledes revideres i løbet af 2021, og af regeringens strategi for bæredygtigt byggeri fremgår det da også, at man vil arbejde aktivt for en revision af byggevareforordningen, der afstikker reglerne for markedsføring af byggevarer på det indre marked, herunder reglerne for CE-mærkning. Men træerne vokser ikke ind i himmelen.
»Vi har brugt rigtig mange ressourcer både i tid og penge på at kunne levere til byggebranchens stigende efterspørgsel på miljødata. Derfor er det trist, at regeringen er så fodslæbende, når det kommer til at indføre rammekrav«, siger Niels Søndergaard, der er administrerende direktør i DK Beton. Her er man nemlig for længst klar til at kunne levere produkt- og projektspecifikke EPD-data.
