Med langtrækkende netværk kan de IoT-løsninger, der giver os intelligente, energioptimerede og sunde bygninger, nemt udvides til parkering, renovation og andre smarte tiltag, der påvirker livet i hele den smarte by, forklarer Brunata.
Den smarte ejendom, som med brug af intelligent netværk, sensorer og dataopsamling optimerer sit energiforbrug og holder bygningen sund ved at reagere proaktivt på uregelmæssigheder, bliver en katalysator for udviklingen af fremtidens smarte byer. Det forudser Brunata A/S, som gennem mere end 100 år har leveret løsninger, der optimerer boligers og bygningers energiforbrug gennem korrekt måleraflæsning og fair fordelingsregnskaber til boligforeninger og administratorer.
I dag foregår det bl.a. med brug af netværksteknologien LoRaWAN® (Long Range Wide-Area Network), der minimerer antallet af dataopsamlingspunkter og nemt kan dække store områder. Det betyder, at de smarte løsninger ikke behøver at begrænse sig til forbrugsaflæsning, idet den nye netværksteknologi åbner op for kontinuerlig sensorkontrol af vandcirkulation, indeklima, og hvad der ellers har betydning for bygningens stand og beboernes komfort og livskvalitet.
Byen kan fungere smartere og bedre
Med den langtrækkende netværksteknologis hjælp kan de intelligente, smarte løsninger brede sig uden for bygningen og potentielt set langt væk fra matriklen. De får byen til at fungere bedre.
”Med sensorer kan vi registrere, hvor meget affald, der er i containerne. De data kan stilles til rådighed for renovationsselskabet, der kan planlægge sine ture efter behov frem for at køre i faste ruter med halvtomme containere. Det bidrager til at optimere trafikken og affaldssituationen i hele byen. I dag kan vi også bruge IoT til at registrere parkeringspladser ved ejendomme, lige som det sker i butikscentre. Det samme gælder ladestandere til elbiler. Når bilen er ladet op, får ejeren automatisk besked, så en anden elbilejer kan komme til,” siger Solution Engineer hos Brunata, Carsten Rudkjøbing Larsen.
LoRaWAN® gør det meget nemmere at lave dataopsamling i store områder fra mange sensorer.
”Netværket er forberedt til alle de sensorer, der måtte komme. Det er ikke længere nødvendigt at plastre en bygning til med dataopsamlingspunkter. Med få antenner kan vi dække almindelige byer. Nærmeste opsamlingspunkt fra sensoren på en radiator kan være en antenne, som står en kilometer væk. Ejendommens ejer skal ikke længere investere i at få et net i bygningen, men kan tilslutte sig nettet for en fee og kun betale for datatrafik.”
Når forbruget opfører sig underligt
Hele udgangspunktet for denne udvikling er den moderne administrators og beboers ønske om at have hånd i hanke med bygningens drift og energiforbrug.
”Der er i dag en øget bevidsthed om, at vi ikke skal spilde ressourcer. For mange er deres energiforbrug måske ikke som udgangspunkt det, der interesserer dem allermest. Men de bliver mere bevidste om det, når de som i dag bliver præsenteret for opgørelser over deres forbrug meget hyppigere end tidligere og får notifikationer fra en app, når forbruget opfører sig underligt,” siger Carsten Rudkjøbing Larsen.
Det kan være toilettet, der løber så diskret, at man ikke selv lægger mærke til det, før man får en notifikation om, at ens vandforbrug er steget med 20 procent.
”Med de nye teknologier kan Brunata analysere data og formidle relevant information, der gør det nemt for både administrator og beboere at reagere hurtigere, frem for at fejlen og spildet af energi står på i måneder.”
Fra reaktiv til proaktiv
Ifølge Carsten Rudkjøbing Larsen har brugen af IOT-løsninger i driften af bygninger skabt to markante trends: for det første har de nye løsninger gjort administratorer og beboere mere opmærksomme på at handle tidligt og proaktivt.
For det andet er det ikke kun ejendommens energiforbrug, men hele bygningens sundhed og beboernes livskvalitet, der er i fokus – som for eksempel når systemet opdager dårlig cirkulation af det varme brugsvand i tide, inden beboere bliver syge af legionellabakterier, eller inden man som beboer bliver træt af at vente på det varme vand i badet.
Carsten Rudkjøbing Larsen illustrerer udviklingen:
”Før IoT kunne varmemesteren med et blik på sin hovedmåler se, at der er et konstant forbrug af vand i ejendommen. Men med 22 opgange i fire etager måtte han tålmodigt vente på, at en beboer ringede. Med nutidens værktøj kan vi tidligt lokalisere fejlen til opgang 20, 2. sal til venstre og sende VVS’eren derhen. Varmemesteren eller boligforeningsformanden kan handle proaktivt fra sin skrivebordsstol, fordi beskeden kommer automatisk og er nem at ekspedere videre til en fagmand, så fejlen ikke står på i for lang tid.”