Sponseret indhold

Datadrevet forretning skal på den strategiske dagsorden – også i små virksomheder

Billige cloudbaserede værktøjer giver nu også mindre virksomheder adgang til at udnytte de muligheder, som den nye teknologi giver, især i forhold til behandling af data,” mener Claus Finderup Grove, Co-founder og CEO i Konsolidator A/S.

Af:

Let tilgængelige og prisvenlige cloudbaserede værktøjer på tværs af driftsområder sikrer, at selv små virksomheder kan arbejde struktureret og professionelt med store mængder data. Det betyder, at dem, der ikke adapterer de nye teknologier hurtigt, vil miste deres konkurrenceevne, mener stifter af økonomiværktøjet Konsolidator®.

Den største konkurrencemæssige fordel er at have styr på sine data og kunne få forretningsmæssig værdi ud af dem. Det har store virksomheder og konsulenter vidst længe – men nu er døren også blevet åbnet for mindre virksomheder via let tilgængelige og prisvenlige cloudløsninger.

”Det er kendetegnende for den aktuelle fase i digitaliseringen, at de mindre virksomheder, som tidligere var afventende, nu også begynder at arbejde med deres data. De har måske haft svært ved at overskue det tidligere, hvor det var forbundet med tunge og dyre løsninger, som krævede mandskab og en større investering. Men med alle de nye og billigere cloudbaserede værktøjer, der kommer på markedet inden for alle områder, har de mindre virksomheder også fået adgang til at udnytte de muligheder, som den nye teknologi giver, især i forhold til behandling af data,” siger Claus Finderup Grove, stifter af økonomiværktøjet Konsolidator®.

Data er din vigtigste konkurrencefordel
Han sammenligner virksomheders brug af data med medarbejderes engelsk-kundskaber.

”For 20 år siden var det en kvalifikation at kunne engelsk. I dag er det en diskvalifikation, hvis ikke du kan engelsk. På samme måde har jeg det med data. Lige nu er det en konkurrencemæssig fordel at have styr på sine data, men tingene går så hurtigt, at om to til fire år kan man ikke nøjes med at kalde det en konkurrencemæssig fordel. Snart diskvalificerer du dig selv i konkurrencen, hvis ikke du forstår at arbejde strategisk med dine data.”

Mens nogle virksomheder indser vigtigheden og værdien af data, frygter Claus Finderup Grove, at resten hurtigt vil miste deres konkurrenceevne, fordi de fastholder deres gamle måde at arbejde på, fordi den tidligere var succesrig.

”Det er især kritisk, hvis du som virksomhed ikke formår at tiltrække unge medarbejdere. Hvis du fortsat skal være agil, modig og på forkant med de nyeste teknologier, er du simpelthen nødt til at få nogle unge mennesker ind i organisationen, som ser på det hele med andre øjne. Det mærker jeg også selv i vores organisation. Jeg har passeret 50 år og er dybt afhængig af de dygtige unge mennesker, som sørger for vores digitale markedsføring.”

Udnyt mulighederne i digitaliseringen
Ifølge Claus Finderup Grove betyder alle de nye cloudbaserede data-værktøjer inden for marketing, økonomi og HR m.v., at små virksomheder står stærkere i konkurrencen med større spillere.

”Det er ikke usædvanligt, at en virksomhed kun tæller fem-syv mennesker, men fremstår langt større, fordi den udfylder sin niche superskarpt ved at have en professionel hjemmeside, bruge den nyeste teknologi til at automatisere processer og svare lynhurtigt på henvendelser fra kunder.”

”De store virksomheder har heller ikke længere en reservation over for at samarbejde med mindre virksomheder, der udnytter mulighederne i digitaliseringen og bliver i stand til at slås med større konkurrenter, når der for eksempel skal leveres software-løsninger.”

”Det giver også den lille virksomhed en fordel at investere i en HR-løsning, der gør kontrakter og rekruttering mere professionel, så det bliver muligt at tiltrække endnu bedre medarbejdere.”

Bryd det ned og tag de første skridt
Men hvor skal man begynde, når man som virksomhed er nybegynder i at bruge data?

”Først og fremmest er det nødvendigt at anerkende behovet for digitalisering og erkende, at der ikke er nogen vej tilbage. Dernæst skal man danne sig et billede af, hvor man gerne vil hen. Hvad vil man opnå – hvilke data ønsker man, og hvad skal de bruges til? Dette er et kritisk punkt, nogle desværre aldrig kommer videre fra. Det er ikke nok at hyre en konsulent, der laver et fint strategioplæg på en PowerPoint, man bare har liggende. Den tredje fase er derfor at fokusere på de små og helt nødvendige første skridt, der sikrer, at man overhovedet kommer i gang, uanset hvor små de skridt er. Du kan ikke implementere alle systemer på én gang. Du er nødt til at bryde det ned og starte et sted.”

”Til gengæld bliver du hjulpet af teknologien. Det er nemt og billigt at implementere og drive cloud-baserede løsninger, og når du mestrer den ene, kan du hakke den af og gå i gang med den næste.”

Data frem for mavefornemmelse
Når flere beslutninger skal træffes på baggrund af data frem for mavefornemmelse, stiger risikoen for at drukne i alle de data, du genererer.

”Du skal finde ud af, hvilke data du kan drive en forretning efter, og dem, der virkelig formår at navigere i forskellen mellem strategiske og operationelle data, kommer til at performe godt,” siger Claus Finderup Grove og peger med henvisning til sin egen sektor på, at brug af data på nogle områder i en virksomhed øger betydningen af de medarbejdere, der skal arbejde med de nye data.

”Det er helt vanvittigt, hvad machine learning kan se i økonomiske tal, som selv den dygtigste universitetsuddannede økonom ikke kan se. Når du får hjælp til at oversætte data til noget, du kan drive din forretning efter, bliver det et vendepunkt for din virksomhed. I min finansielle verden bliver evnen til at forudsige cash flow ved hjælp af machine learning for eksempel mere og mere vigtig. Hvor folk i finansafdelingen tidligere blot producerede tallene og sendte dem videre, lader de i dag maskinerne producere tallene, hvorefter de selv analyserer og responderer på tallene. Deres arbejde har fået en meget større strategisk betydning for virksomheden.”

Konsolidator® er et cloudbaseret konsolideringsværktøj målrettet små og mellemstore koncerner. Softwaret er lavet af CFOer til CFOer. Konsolidator A/S blev stiftet i 2014 og blev noteret på Københavns Fondsbørs i 2019.

Konsolidator A/S blev stiftet i 2014 af Claus Finderup Grove og Jack Skov, der har en fortid som hhv. CFO og revisor, samt softwarearkitekt Lars Højer Paaske.. Produktet blev lanceret i 2016.

Konsolidator A/S er noteret på Københavns Fondsbørs.

Se mere på www.konsolidator.com

Dem, der virkelig formår at navigere i forskellen mellem strategiske og operationelle data, kommer til at performe godt

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DSC_0970
Faciliteterne der baner vejen for lægemidlerne
BH-highres
Forretningsrejsende mødes i Danmark
Intro 2
Den moderne leder skal lære fra sig

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...