Sponseret indhold

Coronakrisen har lært os meget om digitalisering

Af:

Coronakrisen har tydeliggjort mange trends, der viser, hvor vigtig digitaliseringen er, og hvorfor den ikke kan vente til i morgen, mener Lars Bork Dylander fra SAP-konsulenthuset 2BM.

Nu ser vi, hvor kraftfulde digitale løsninger er, når der opstår problemer, fordi de er fleksible og tilpasningsdygtige. Det er digital Darwinisme vi oplever,” siger Lars Bork Dylander, CEO i 2BM.

I løbet af blot et par måneder har coronakrisen vist os alle – butikker, industrivirksomheder, medarbejdere, ledere og softwareproducenter – hvad digitaliseringen har af konsekvenser både for dem, der omfavner den, og for dem, der venter for længe. Det mener Lars Bork Dylander, CEO i 2BM, der leverer SAP-løsninger og beslægtede teknologier.

”Coronakrisen har tydeliggjort mange trends, der viser, hvor afgørende digitaliseringen er, og hvorfor den ikke kan vente til i morgen. Det udskilningsløb, der naturligt følger af digitaliseringen, sker for fuld udblæsning, når en krise som corona rammer vores samfund. Biografer, fysiske boghandlere og tøjbutikken uden egen webshop er hårdt ramt af samfundets nedlukning, social afstand og forsamlingsforbud, mens digitale platforme på en række områder fra streaming og mødeafholdelse til shopping og dagligvareindkøb har oplevet et kæmpe boom. De digitale platforme udfordrede i forvejen de analoge brancher, og på grund af corona har de nu taget en ordentlig bid af markedet – og de giver ikke det hele tilbage igen, når krisen er ovre. Nu ser vi, hvor kraftfulde digitale løsninger er, når der opstår problemer, fordi de er fleksible og tilpasningsdygtige. Det er digital Darwinisme vi oplever,” siger Lars Bork Dylander.

Indsigt til handling
Han mener også, at styrken i digitaliseringen viser sig i den måde, verdens regeringer og sundhedsmyndigheder har håndteret coronakrisen på – nemlig som var de datadrevne virksomheder.

”Vi har taget hul på industri 4.0, hvor information er det nye råstof i vores forretningsprocesser. Dem, der er i stand til at digitalisere og bruge information, er alt andet lige dem, der har den bedste overlevelsesevne. I store ERP-systemer som SAP kalder vi information og beslutningsstøtte for ’insight to action’. På lignende vis har verden i virkeligheden afværget en meget større krise gennem insight to action. Det informationssamfund, vi alle er en del af, har betydet, at hele verden på rekordtid har forstået situationens alvor og været klar over, hvilke tiltag der skulle til for at afværge krisen,” siger Lars Bork Dylander.

Medarbejdere med potentiale
Coronakrisen har introduceret mange mennesker til modellering, grafer over smittespredning og brug af data som beslutningsgrundlag. Samtidig har mange mennesker uden at kny kastet sig over virtuelt arbejde.

På den baggrund mener Lars Bork Dylander, at mange virksomhedsledere godt kan revurdere deres billede af, hvor stort et potentiale moderne medarbejdere egentlig besidder, når det gælder om at konsumere data, skaffe sig indsigt og bruge nye værktøjer med kort eller ingen introduktion.

”Det viser også, hvilket potentiale, der ligger i at lave intuitivt og nemt forståeligt forretningssoftware efter devisen ’information first’. Jeg tror, at krisen har fået endnu flere virksomheder til at reflektere over, hvad digitaliseringen betyder, og hvor vigtigt det er, at du tager den til dig og bruger den. Og dine medarbejdere er helt klar! Ikke mindst de unge generationer, der fylder mere og mere i organisationerne.”

Hyperscale muskler
Ifølge Lars Bork Dylander har den eksplosive brug af virtuelle arbejdsværktøjer under corona også demonstreret, hvor kraftfulde såkaldte hyperscale cloud-løsninger er i praksis, når der med ultrakort varsel skal skrues op og ned for kapaciteten.

”Det er interessant, hvor hurtigt vi med platformes hjælp var i stand til fuldstændig at ændre den måde, vi arbejder på. Stort set over night gik vi alle over til at arbejde på virtuelle arbejdsplatforme. I vores firma holder vi nu virtuelle møder med 70 deltagere på Teams uden problemer. Det samme er mere eller mindre sket over hele verden på bare to måneder. Det er kun muligt, fordi infrastrukturen var helt klar til så kæmpemæssig en opgave. Det bør give stof til eftertanke, hvis man er en af de tøvende virksomheder, der hidtil har vaklet i valget mellem den gode gamle on premise-løsning med en server i kælderen hjemme i virksomheden eller en hyperscale-løsning i cloud.”

Mange vindere
Alt i alt mener Lars Bork Dylander, at de mange lektier, vi kan lære af coronakrisen, giver os mulighed for at skabe en god fremtid.

”Vi kan alle blive bange for fremtiden. Vi er i tvivl om, hvad der mon sker om fire måneder eller det næste år. Men bare de corona-hjælpepakker, der allerede er besluttet, rummer altså halvanden gang flere penge end den marshallhjælp, Europa fik efter 2. Verdenskrig. Og i modsætning til dengang, hvor Europa var sønderbombet, så var Europa altså i fin økonomisk form inden corona. Jeg tror, at vi efter corona får alle muligheder for at skabe et nyt flot Europa med vækst og velstand. De virksomheder, der forstå at tappe ind i den nye virkelighed – ikke mindst ved at omfavne digitaliseringen – bliver morgendagens vindere. Og dem bliver der mange af.”

FAKTA

2BM er et førende SAP it-, konsulent- og udviklingshus, der har som mål at bringe morgendagens effektive teknologi ind i nutidens forretningsprocesser.

2BM rådgiver kunder i hele landet fra kontorer i København og Aarhus.

Se mere på www.2bm.dk

Vi har taget hul på industri 4.0 hvor information er det nye råstof i vores forretningsprocesser. Det er digital Darwinisme vi oplever…

Mest læste på BusinessReview.dk

No posts found

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...