Af Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen
Vi kigger ind i en virkelighed, hvor online værktøjerne ikke bare er hverdag for mange, men hvor brugen af dem også vil føre til en markant ændring i vores adfærd.
Coronakrisen har fået langt flere virksomheder til at investere i og opdatere deres onlineløsninger, ligesom langt flere medarbejdere har skruet gevaldigt op for brugen af digitale samarbejdsværktøjer. Dermed har langt flere få øjnene op for de muligheder, der ligger i de digitale værktøjer og fordelene ved en markant anderledes og måske mere asynkron arbejdsdag. Man kan i hvert fald allerede nu se, at folk fortsætter med at bruge de digitale værktøjer, selvom de er kommer tilbage på arbejdet.
I bl.a. Kina er antallet af medarbejdere, der fortsætter med at bruge online værktøjer efter deres tilbagevenden til arbejdet, dobbelt så højt som før coronakrisen. Og antallet af kinesiske brugere på onlineværktøjerne stiger fortsat uge for uge. Så noget tyder på, at hverdagen allerede nu forandres til en ny digital virkelighed.
Nye arbejdsformer kræver også adfærdsændringer
Mange virksomheder har dog også oplevet, at produktiviteten falder, når de arbejder remote, og ikke kan holde de vante møder og følge de aftalte arbejdsprocesser til punkt og prikke.
Ikke fordi de mangler de digitale værktøjer, men sandsynligvis for de bevidst eller ubevidst holder fast i at arbejde på de vante måder – bare online. Men blot at overføre de gamle vaner til en digital platform, er heller ikke svaret, hvis man for alvor vil høste gevinsterne på fremtidens arbejdsplads. Skal vi for alvor nyde effekten af de teknologiske muligheder, skal vi også grundlæggende ændre vores adfærd. Og det er allerede ved at ske flere steder.
Fra 1. til 31. marts har Microsoft f.eks. kunne se, at tiden mellem Teams-brugernes første login og sidste login samme dag, var steget med over en time. Ikke fordi brugerne som sådan var mere på, men fordi den enkelte bruger delte dagen mere fleksibelt op, og var på, når det passede bedst.Produktivitet er forskellig fra person til person, så adfærden giver meget god mening. Nogle er mere produktive om morgenen andre om aftenen. Og netop muligheden for at arbejde asynkront, og være på, når man ved, at man er mest effektiv, er en af de helt store forandringer, som virksomhederne skal forholde sig til.
For hvordan tilrettelægger man en hverdag, hvor det er ok ikke at deltage i de samme møder, at svare på mails i mellem 9 og 16 eller slavisk følge de samme processer?
Adfærden hos digitale virksomheder er adfærden for succesfulde virksomheder
Hvis man for alvor skal høste frugten af fremtidens digitale arbejdsplads, er det ikke nok, at man bare har de rigtige digitale værktøjer og teknologier på plads. Det kræver ofte også en reel kulturændring i virksomheden, hvis man skal lykkedes, hvilket er en lidt sværere øvelse. Til gengæld er gevinsten også til at mærke.
Medarbejdere der får lov til at arbejde online og digitalt mindst en gang om måneden, har 24% større sandsynlighed for at føle arbejdsglæde og forbedret produktivitet, og samtidig oplever virksomheder, der giver mulighed for bl.a. at arbejde effektivt hjemmefra, at medarbejderchurnen mindskes med 25%.
Skal vi for alvor drage nytte af et digitalt samfund, kræver det, at vi lægger de fysiske kontorvaner bag os og datidens ledelsesmindset, hvor vi skulle se vores ansatte for at føle os sikre på, at der bliver arbejdet. Vi skal turde vurdere folk på, hvad de producerer, og ikke hvordan de producerer. Om de er med til et fælles møde, må ikke være afgørende eller et udtryk for effektivitet. Tværtimod.
Vi skal stræbe efter en asynkron arbejdsdag, hvor opgaver og mål er klart kommunikeret, og hvor folk kobler på, når de kan og vil. Her skal virksomhederne sikre en enorm autonomi, hvor medarbejderne selv styrer og planlægger deres arbejdsdag, og hvor vi måler på output fremfor input.
God læselyst!
Læs udgivelsen i sin helhed elektronisk: