IoT kan støtte fremtidens digitale sundhedssektor

Såkaldte "wearables" tæller i dag både intelligente ure og ringe - og der kommer flere og flere sensorer i.

Af:

Mere og mere bliver digitaliseret – og den næste store bølge drives af digitaliseringen af vores ting; apparater, instrumenter og maskiner kommer på internettet og etablerer det såkaldte ”Internet of Things” (IoT). IoT kommer også til at påvirke vores sundhedssektor – og vi skal huske at stille krav om ansvarligt design, data-etik, sikkerhed og pålidelighed.

I disse corona-tider har vi set, hvordan digitale teknologier kan hjælpe os med at arbejde hjemme fra, uden vi skal være fysisk tæt på hinanden. Samtidig finder mange af vores ting også vej ud på internettet. Vi kalder det Internet of Things, tingenes internet eller IoT.

Mens den mest udbredte anvendelse af IoT i Danmark pt. er smarte pærer og lamper, er IoT efter mange års hype og forventninger nu ved at tage fart. Nye teknologier til mobil kommunikation, som 5G netværk, hjælper tingene med at komme på internettet.

Nye typer sensorer giver tingene mulighed for at fange ny data – og teknologier til at analysere dataen er blevet langt mere avancerede, f.eks. med Kunstig Intelligens (AI) og Big Data. Det forudsiges, at vi vil have 43 milliarder IoT-ting i 2023 – hvilket er hele tre gange mere, end vi havde for 2 år siden .

IoT i sundhedssektoren har et enormt potentiale
Sundhedssektoren er ikke et område, hvor vi har lyst til at se store, teknologiske, eksperimenter – men IoT bevæger sig alligevel med stor hast indenfor. For mens IoT aldrig kommer til at erstatte vores sundhedspersonale og deres varme hænder, kan IoT, i stedet for at blive en frygtet big brother, fungere som en big mother, der støtter og hjælper i sundhedssektoren.

Vi kommer til at se IoT brugt til at optimere logistik og drift på hospitalerne, overvåge kritisk udstyr og fjernovervåge patienter .

Med sensorer i bl.a. bleer, kan sundhedspersonale – uden at forstyrre patienter – holde øje med f.eks. handicappede. 

I hænderne, på kroppen, på udstyret og i sengen
Alarmer fra elevatoren, hospitalssengen eller respiratoren, og vedligehold på MR-scanneren er for patienterne usynlige konsekvenser af IoT i sundhedssektoren. Men vi kommer også på den længere bane til at mærke mulighederne.

Hos FORCE Technology har vi arbejdet med design og udvikling af fremtidens IoT sundhedsløsninger i samarbejde med danske virksomheder. F.eks. et lille, diskret elektronisk plaster til hjertemonitorering, som ikke mærkes af patienten og som sender data til læger efter f.eks. en arytmi. Eller fremtidens intelligente pilleæsker, som hjælper patienter med at tage den rigtige medicin til den rigtige tid.

Sammen med hospitaler, læger og fysioterapeuter har vi arbejdet på sensor-støttet telemedicin til fysisk genoptræning til ryg- eller KOL-patienter og udviklet armbånd til mental støtte og adfærdsregulering. Vi har endda arbejdet med små, intelligente kontaktlinser med indbyggede sensorer til monitorering af sukkersyge.

For nogle vil teknologier som disse virke skræmmende. Men med udgangspunkt i mennesket og dets livssituation kan vi nu designe og bruge teknologien til at give flere patienter adgang til behandling og sikre både forebyggelse og dybere indsigt i egen situation.

Krav til ansvarligt design, tryghed, sikkerhed og privatliv
Skal vi kigge i krystalkuglen og spå om, hvordan IoT i sundhedsområdet vil udvikle sig, kan man holde øje med det private sundheds- og træningsmarked. Her startede for næsten 10 år siden en bølge af ”selv-måling” blandt teknologientusiaster, sports- og sundhedsinteresserede, der ville følge med i eget helbred. I 2009 lancerede Fitbit nemlig en af verdens første digitale sundheds-trackere, der dengang blot var en avanceret skridttæller med mulighed for at gemme data på en smartphone.

Apple samlede hurtigt ideen op og lavede sammen med Nike intelligente skridttællere i sko. Derefter bølgede en masse såkaldte quantified self teknologier frem.

I dag er den digitale skridttæller så udbredt, at den er integreret i de fleste Smartphones, som kan have op til 18 sensorer, der konstant monitorerer vores adfærd. Sensorer er blevet så små og udbredte, at man kan måle søvnrytmer, overfladetemperatur og iltmætning via en fingerring.

I Danmark har den danske IoT startup, Alliance Health, i samarbejde med iWEECARE i Taiwan lavet en klinisk godkendt kropstemperatur monitor til monitorering af børn. Og nu, særligt i forbindelse med COVID-19, er der opstået et akut behov for hurtig detektion af feber fra smittefri afstand, hvorfor man har fået travlt med pilotprojekter bl.a. i samarbejde med flere internationale sundhedsmyndigheder.

Det går nok et stykke tid, før vores smartphone kan analysere en blodprøve, og før vi kan gå til en AI-læge med data fra vores eget blodtryksapparat – men vi har set Corona-chatbots, og tjenester, der analyserer privates DNA helt udenom sundhedsvæsnet. Og i november sidste år, købte Google så Fitbit, sikkert for at få flere fingre med i sundhedssektoren. Udviklingen leder os frem til et vigtig spørgsmål om tillid, bl.a. til håndteringen af vores data. Som så meget andet ny teknologi, kan IoT teknologi selvfølgelig misbruges, og vi skal være rigtig følsomme omkring vores sundhedsdata.

Mens nye sensorer, netværksteknologier og godt design måske ligner den største udfordring for IoT i sundhedssystemet, så er tillid, tryghed, sikkerhed og privatliv faktisk mindst ligeså stort – og omtanke og ansvarlighed i design og udvikling af fremtidens IoT teknologier i sundhedsvæsnet er absolut uomgåeligt.

Mest læste på BusinessReview.dk

ILC17_SYP7
Teknologien sætter dagsordenen for ledere
Female doctor checking male patient in hospital room
Ny blodprøve kan aflaste hospitalerne
ES3A1188
Vækst og velfærd følges ad
3 (7)
Patienten som menneske
COLOURBOX3483337-1600px
Digital velfærd, Danmarks styrke

Læs også

Mærsk-Tårnet_Foyer_2015_04
Universitetets innovationskraft skal være til gavn for flere 
De studerende skal have mere innovation med i bagagen, og forskningen skal i endnu højere grad bidrage til samfundet, sådan lyder missionen...
Peder Søgaard-Pedersen_3371
DI: Sæt turbo på ny life science strategi
Life science industrien har brug for de bedste vilkår, hvis virksomhederne fortsat skal kunne bidrage til behandlingen af det stigende...
AbbVie_Thea_Larsen_0046_V2
Afhospitalisering kan styrke sundhedsvæsenet
Den historiske krise i det danske sundhedsvæsen kan afhjælpes ved at flytte behandling fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen eller...