Sponseret indhold

Coronakrisen – en mulig accelerator for digital innovation

”Mon ikke denne krise bliver en kraftig accelerator af den digitale udvikling, for med ét ser vi, hvad der kan lade sig gøre – ikke mindst når det drejer sig om virtuel kommunikation. Der er værdi at hente både for sundhedsvæsenet og private virksomheder,” siger Sopra Sterias landechef i Danmark, Maiken Lykke.

Af:

Hvis man forlader sin komfortzone, finder man ofte ud af, at noget nyt og værdifuldt kan lade sig gøre, og det er netop det, digitalisering handler om. Det har coronakrisen lært både sundhedsvæsenet og private virksomheder på den hårde måde, mener Maiken Lykke, der er dansk landechef for IT-konsulenthuset Sopra Steria.

”Digitalisering handler først og fremmest om at turde se muligheder. Det er en måde at tænke og arbejde på, og derfor handler det for os ikke bare om et nyt IT-værktøj, der skal sælges til en kunde,” siger Maiken Lykke om filosofien, der driver IT-konsulenthuset Sopra Sterias arbejde med IT og digital transformation for private og offentlige kunder.

”Med det syn på digitalisering er det også underordnet, om vi arbejder med den private eller den offentlige sektor, da vi hjælper alle typer organisationer med digital kultur, digital ledelse, digitale arbejdspladser og digitalisering af kunderejsen med omnichannel-kommunikation. Arbejdet er ikke afhængigt af, om vi taler om kunder, borgere, klienter eller samarbejdspartnere, da det for os altid er forståelsen for vores kunde samt dennes problemstillinger og gevinstrealisering, der er i centrum.”

Ud af komfortzonen
Digitalisering og digital ledelse handler ifølge Maiken Lykke om at forlade sin komfortzone, så der bliver plads til noget nyt og værdifuldt. Det har coronakrisen lært både private og offentlige virksomheder på den hårde måde.

”Under normale omstændigheder ville de fleste have arbejdet anderledes, end vi har været tvunget til under coronakrisen, men vi får tingene til at ske alligevel, og jeg er sikker på, at der nok skal komme noget godt ud af det. Mon ikke denne krise bliver en kraftig accelerator af den digitale udvikling, for med ét ser vi, hvad der kan lade sig gøre – ikke mindst når det drejer sig om virtuel kommunikation. Der er værdi at hente både for sundhedsvæsenet og private virksomheder.”

”Coronakrisen har vist os, hvordan IT kan være en digital driver for vores forretning og de services, vi skal levere. Også når det drejer sig om sundhedsvæsenet. Telemedicin og videokonsultation er acceptabelt på en anden måde nu, end det har været tidligere, og vi har set, at det fungerer. Det vil ikke alene give os mulighed for at finde flere og mere effektive digitale løsninger til sundhedsvæsenet, men også hjælpe os til at få en bedre og mere fleksibel udnyttelse af vores arbejdsstyrke. I stedet for at forlade mit arbejde for at gå til lægen vil jeg i nogle tilfælde kunne nøjes med at booke et mødelokale og klare det på et kvarter.”

Konsulentens bagland giver ekstra værdi
Omkring 70 af Sopra Sterias cirka 45.000 medarbejdere globalt sidder i Danmark – primært ude hos kunderne eller i hovedsædet på Midtermolen i København. Nærhed og tilstedeværelse hos kunden er normalvis højt prioriteret ud fra en filosofi om, at konsulenten skal kende kunden for at kunne bidrage til mest mulig forretningsværdi.

Desuden er det vigtigt, at den enkelte konsulent kan trække på kompetencer i hele sit bagland – ikke bare i Danmark, men i hele den internationale Sopra Steria-organisation.

”Vi vil gerne give kunden hele Sopra Sterias erfaringsgrundlag. Derfor er vores egne digitale arbejdsflader vigtige for os og vores kunder. Er der et problem, den enkelte konsulent ikke kan løse, kan konsulenten finde en ekspert, der kan, et sted i verden via vores cloudbaserede kompetencesystem. Og det kan gå meget hurtigt,” siger Maiken Lykke.

Telemedicin og videokonsultation er på grund af coronakrisen accepteret på en anden måde nu, end det har været tidligere, og vi har set, at det fungerer.

End-to-end leverandør
Sopra Steria er stolt end-to-end leverandør af ydelser, der omfatter innovative kundetilpassede løsninger, som giver langvarig værdi i kundens økosystem på tværs af drift og udvikling.

”Vi kommer med en bred vifte af kompetencer inden for digitalisering og arbejder både med infrastruktur, applikationer og integrationer. Jeg synes, at der mangler flere spillere som os, der kan hjælpe organisationer med at binde hele deres digitale økosystem sammen. Hvordan skal organisationerne ellers vide, hvad de skal tage fat i for at kunne træffe kvalificerede digitale beslutninger? Det er på det punkt, at vi adskiller os mest fra mange andre IT-konsulenthuse: vi både implementerer og rådgiver bredt, så digital transformation og andre projekter implementeres i virksomhedens kultur gennem forandringsledelse, der sikrer, at der kommer værdi ud af et projekt. Dét er vores ambition,” siger Maiken Lykke.

Derfor handler digitalisering for Sopra Steria meget om både kultur og mennesker, da digitale løsninger, ifølge Maiken Lykke, først får rigtig værdi i samspillet med mennesker.

”Kunsten er at få nye digitale løsninger til at fungere i organisationen. Det kræver kultur, modenhed og et digitalt drive, hvis digitalisering skal give værdi. Der ligger en stor ledelsesopgave i at sikre, at der i organisationen er den nødvendige vilje til digitale løsninger, der understøtter alt, hvad organisationen laver.”

Datadrevne beslutninger
Med Sopra Sterias hjælp kommer organisationer i gang med at træffe flere datadrevne beslutninger. Ifølge Maiken Lykke genererer danske organisationer mange data uden at vide præcis, hvilke data de har, hvor de ligger, og hvordan de kan bruges.

”Det bliver hurtigt komplekst og uoverskueligt, hvis man glemmer at spørge sig selv, hvilke beslutninger man skal være klædt på til at tage. Hvilke data er kritiske for virksomheden? Det er de data, vi skal have frem. Du kan investere dig ihjel, hvis ikke du ved, hvilket datagrundlag du behøver for at træffe kvalificerede beslutninger. Derfor fylder identificering af forretningskritiske data meget i vores rådgivning.”

Omnichannel-overblik og mere til
Digital ledelse og den digitale arbejdsplads handler i høj grad om at kigge indad i organisationen og samtidig bevare fokus på både kunder og eksterne partnere, så de også bliver mødt i deres behov.

”Når man som organisation skal kigge indad, er det vigtigt ikke kun at tænke i redskaber, men at analysere hele ens økosystem for at blive klogere på, hvilken digital udvikling, der skal til for at understøtte kulturen og herunder medarbejdernes effektivitet, handlemuligheder og arbejdsglæde.”

Når det handler om virksomheders servicering af eksterne partnere og kunder, står der ’omnichannel’ på mange af de opgaver, Sopra Steria løser. Fordelen ved en omnichannel-løsning er, at alle organisationens kanaler bindes sammen, og data bruges på tværs af forretningen.

”Der bliver talt meget om omnichannel, men i virkeligheden er der ikke ret mange virksomheder, der arbejder rigtigt med omnichannel. Nok kommunikerer de eksternt gennem mange kanaler, men det sker ikke nødvendigvis koordineret. Ofte er det forskellige afdelinger, der varetager dialog på mail, telefon og sociale medier som Facebook og LinkedIn. Facebook ses typisk som en opgave for marketing, mens telefonen måske besvares af kundeservice. I rigtig omnichannel-kommunikation er alle dine kanaler bundet sammen, så du får et samlet billede af kommunikation med dine kunder. Tidligere skete det med store, tunge systemer, kun de største firmaer havde råd til, men de senere år er der kommet flere og mere kosteffektive løsninger. De er ofte cloud-baseret og pay-per-use, så det bliver langt mere fleksibelt og agilt for virksomheden at bruge.”

Hemmeligheden bag succes med omnichannel er ifølge Maiken Lykke, at man undlader at tænke enten internt eller eksternt, men kobler det til en samhørig opgave, som i mange tilfælde understøttes rigtig godt af de digitale muligheder, der ligger og venter på de danske organisationer.

Det vi lærer nu, får vi brug for i fremtiden
I forbindelse med coronakrisen har det også, for rigtig mange organisationer, vist sig vigtigt hurtigt at kunne udpege og omstille kritiske funktioner, for at organisationen har kunnet arbejde videre.

”Stort set alle typer af organisationer har skullet spørge sig selv, hvor deres medarbejdere har skullet arbejde fra, i hvilket omfang arbejdet har kunnet fortsætte og hvilke værktøjer medarbejderne har haft behov for, for fortsat at arbejde effektivt. Derudover har det i høj grad også handlet om at kunne håndtere risici i infrastrukturen samt at få automatiseret de arbejdsopgaver, der har været mulige, for at frigive ressourcer,” påpeger Maiken Lykke og fortsætter:

”Uagtet om ens organisation har været berørt af coronakrisen eller ej, er det en god anledning til at kigge ind i, hvad der er kritisk for, at man kan opretholde den daglige drift og forretning under kritiske eller kriselignende forhold. Så selv om det ser ud til, at vi bevæger os i retning af mere normale arbejdsgange, skal vi huske den læring, vi alle får lige nu, da der i fremtiden kan opstå andre situationer, som kalder på den type fleksibilitet, vi alle på rekordtid har oparbejdet.”

Invester i løbende udvikling
Ifølge Maiken Lykke er det nødvendigt for danske organisationer i højere grad at se på og investere i den løbende udvikling og digitalisering af forretningen:

”Traditionelt har vi set IT-projekter som noget, der har både start- og slutdato. I stedet bør vi anskue digitalisering som en konstant udvikling af virksomheden på lige fod med den øvrige forretningsudvikling. Med budgetter, der giver plads til løbende udvikling af eksisterende platforme og systemer, sikrer man sig at få den rette værdi ud af ens tidligere investeringer.”

Det handler om at sikre, at de investeringer, man tidligere har gjort, ikke forældes, så man skal til at investere helt forfra:

”Derfor er det også vigtigt at kunne prioritere ved fx at arbejde med application portfolio management og ikke udelukkende med project portfolio management samt at droppe idéen om, at digital ledelse handler om at genopfinde den dybe tallerken hver gang. Ligesom digitalisering i højere grad er kommet på agendaen på direktionsniveau, bør digitalisering også behandles som en del af den samlede strategi for forretningsudviklingen og den strategiske digitale portefølje,” slutter Maiken Lykke.

Sopra Steria arbejder med at digitalisere virksomheder – offentlige som private – så arbejdsgange bliver forenklet, kundekontakt bliver mere effektiv, og medarbejdere får mulighed for at arbejde smartere. Sopra Sterias ydelser dækker hele værdikæden – fra idéudvikling, styring og ledelse, til udvikling, gennemførelse og videre forvaltning.

blog.soprasteria.dk blogger Sopra Sterias medarbejdere om innovative digitale løsninger, spændende kundeprojekter og giver gode råd til organisationer, der har lyst til at give sig i kast med digital ledelse, digital kultur og digitalt arbejdsliv.

Se mere på www.soprasteria.dk

Så selv om det ser ud til, at vi bevæger os i retning af mere normale arbejdsgange, skal vi huske den læring, vi alle får lige nu, da der i fremtiden kan opstå andre situationer, som kalder på den type fleksibilitet, vi alle på rekordtid har oparbejdet

Mest læste på BusinessReview.dk

No posts found

Læs også

Mærsk-Tårnet_Foyer_2015_04
Universitetets innovationskraft skal være til gavn for flere 
De studerende skal have mere innovation med i bagagen, og forskningen skal i endnu højere grad bidrage til samfundet, sådan lyder missionen...
Peder Søgaard-Pedersen_3371
DI: Sæt turbo på ny life science strategi
Life science industrien har brug for de bedste vilkår, hvis virksomhederne fortsat skal kunne bidrage til behandlingen af det stigende...
AbbVie_Thea_Larsen_0046_V2
Afhospitalisering kan styrke sundhedsvæsenet
Den historiske krise i det danske sundhedsvæsen kan afhjælpes ved at flytte behandling fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen eller...