Sponseret indhold

Åbne standarder og mere visualisering

”Det gennemgående spørgsmål må være, hvordan vi så tidligt som muligt gør data tilgængelig og forståelig for klinikere, patienter og borgere,” siger

Af:

Fremtidens sundheds-IT skal have fokus på integration af forskellige systemer og sektorer, og så skal der skrues meget mere op for visualisering af data, mener Cambio Denmark.

Sundheds-IT og opsamling af sundhedsdata må ikke være et mål i sig selv, men skal først og fremmest være et middel til at opnå det sundhedsvæsen, vi ønsker. I lyset af de mange teknologiske muligheder, vi både allerede har og stadig mangler at udnytte, har vi brug for at diskutere, hvad vi egentlig ønsker at opnå med vores sundheds-IT på længere sigt, og hvordan vi kan udnytte alle de lagrede data endnu bedre. Det mener Managing Director i Cambio Danmark, Anne Mette Bang:

”Vi mangler en debat om, hvad vores sundheds-IT egentlig skal understøtte. Er det patientsikkerhed, effektivitet eller økonomi? Det er ikke svært at købe et system, der kan meget forskelligt. Udfordringen er at finde en løsning, som understøtter det sundhedsvæsen, vi ønsker, og det er nødvendigvis ikke ét system, der er løsningen her.”

Åbne standarder
Cambios eget bidrag til debatten og udviklingen består konkret i så vidt muligt at basere sine systemer på åbne standarder.

Dels for at fremme dataudveksling på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet, dels for at skabe rum for maksimal fleksibilitet og valgfrihed, når kunder skal sammensætte IT-løsninger til deres egne behov.

To af Cambios tre hovedprodukter, det kliniske beslutningsstøttesystem CDS og systemet CIS til intensiv- og anæstesiafdelinger, er allerede bygget på åbne standarder og kan integreres med andre systemer.

Cambio’s tredje hovedprodukt, EPJ-systemet COSMIC, er under løbende udvikling, og tilstræber at have åbne standarder, som kan integreres op imod eller adoptere andre systemer.

”Jeg bruger nogle gange betegnelsen ’flex-system-princippet’ om den form for fleksibilitet, som vi ved bliver vigtig i fremtidens sundheds-IT. Forskellige kunder har ikke bare forskellige system-præferencer. De har brug for forskellige komponenter på samme tid for at få den samlede løsning, der fungerer bedst for dem. De ønsker ikke at være begrænset af et fastlåst system, der måske har en god booking-komponent, men hvor medicinmodulet måske ikke er optimalt til deres behov. Som kunde ville jeg efterlyse fleksibilitet, tilpasningsevne og mulighed for integration med andre systemer,” siger Anne Mette Bang.

Integration af systemer og sektorer
Integration mellem sektorer bliver stadig vigtigere, fordi vores sundhedspolitik hele tiden forandrer sig, mener hun.

”I en tid, hvor der for eksempel glider flere sundhedsopgaver ud til kommunerne fra regionerne, bliver integration mellem forskellige systemer og sektorer stadig mere relevant. Vores sundheds-IT skal følge med, hvis vi gerne vil have, at patienter i højere grad bliver behandlet i eget hjem, eller at der sker endnu flere præventive tiltag i den nære sundhedssektor. Der bliver behov for måling og monitorering, hvilket øger behovet for integration af systemer og udveksling af data,” siger Anne Mette Bang.

Meget mere visualisering
Derudover forventer hun, at de dashboards og grafiske fremstillinger, der allerede præger mange løsninger, bare er toppen af isbjerget i forhold til, hvad der er – eller bør være – i vente, når det gælder visualisering.

”Det er selvfølgelig afgørende, at vi har data til rådighed, men vi skal ikke kun have fokus på at dele og læse data. I fremtiden skal vores løsninger handle meget mindre om lagring og læsning af data og meget mere om strukturering og præsentation af data. Det gennemgående spørgsmål må være, hvordan vi så tidligt som muligt gør data tilgængelig og forståelig for klinikere, patienter og borgere. Klinikere får mindre og mindre tid til at tilse og behandle hver patient. De får til stadighed brug for det hurtige, men detaljerede overblik, som en visualisering kan give. Samtidig er de nye generationer, der i fremtiden bliver klinikere eller patienter, stadig mere visuelt orienterede gennem billeder og video i deres digitale liv. Derfor er det helt afgørende, at vi bliver bedre til at visualisere data i vores sundheds-IT i fremtiden,” siger Anne Mette Bang.

Cambio Healthcare Systems er en svenskejet IT-virksomhed, som blev stiftet i 1993 og udelukkende arbejder med sundheds-IT.

Cambio er en af nordens førende leverandører af informationssystemer til sundhedssektoren og en voksende aktør på det europæiske marked med i dag godt 120.000 brugere ved akut- og universitetshospitaler, lægeklinikker og i primærsektoren. Med Cambios helhedsløsninger leverer Cambios kunder sundhedsydelser til 4 millioner patienter. I Sverige har Cambio en markedsandel på 65 procent. I Danmark benyttes Cambios systemer af flere hospitaler og forsvaret, og også Grønland, Færøerne og Island er kunder.

Globalt beskæftiger Cambio cirka 700 medarbejdere, Udover implementering og drift hos danske kunder står Cambio Denmark for udvikling af Cambios intensiv- og anæstesisystem, CIS.

Se mere på www.cambio.dk

Det gennemgående spørgsmål må være, hvordan vi så tidligt som muligt gør data tilgængelig og forståelig for klinikere, patienter og borgere

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
analysis-2030265_1920
Nyt håb for patienter med hjertesvigt og type 2-diabetes
WF16071press
Ledelse i en VUCA-tid
Claus Finderup Grove_CMYK
Datadrevet forretning skal på den strategiske dagsorden – også i små virksomheder

Læs også

Mærsk-Tårnet_Foyer_2015_04
Universitetets innovationskraft skal være til gavn for flere 
De studerende skal have mere innovation med i bagagen, og forskningen skal i endnu højere grad bidrage til samfundet, sådan lyder missionen...
Peder Søgaard-Pedersen_3371
DI: Sæt turbo på ny life science strategi
Life science industrien har brug for de bedste vilkår, hvis virksomhederne fortsat skal kunne bidrage til behandlingen af det stigende...
AbbVie_Thea_Larsen_0046_V2
Afhospitalisering kan styrke sundhedsvæsenet
Den historiske krise i det danske sundhedsvæsen kan afhjælpes ved at flytte behandling fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen eller...