Coronakrisen har tvunget mange virksomheder til at tage hul på fremtiden og omfavne virtuel kommunikation. Vi vil arbejde mere på egen hånd, være mere effektive og have mindre social kontakt. Det stiller nye krav til ledere og virksomheder, vurderer Voxogo.
Med ét gør folk i stor skala det, fremtidens arbejdsmarked kommer til at handle om
Coronakrisen har accelereret udviklingen frem mod fremtidens arbejdsmarked. Tvunget af omstændighederne har virksomheder og medarbejdere nærmest fra den ene dag til den anden omfavnet tre af de hovedtendenser, der vil kendetegne det nye arbejdsmarked efter pandemien: digitalisering, virtualisering og individualisering.
”Med ét gør folk i stor skala det, fremtidens arbejdsmarked kommer til at handle om. Alle lærer nu at arbejde som fremtidens vindervirksomheder, dvs. digitalt, virtuelt og individuelt. Krisen har givet virksomhederne en mulighed for at komme i gang med den måde, de skal arbejde på fremover. Dén chance skal de udnytte,” lyder budskabet fra Jakob Munk Nielsen.
Han er direktør i Voxogo, som hjælper virksomheder i hele verden med skalérbare cloudbaserede telefon- og videoløsninger fra bl.a. Microsoft.
Enkelt og effektivt
Under coronakrisen har mange virksomheder og medarbejdere omfavnet telefonmøder, videomøder og webmøder som effektive måder at kommunikere på.
Voxogo leverer alle tre løsninger på forskellige platforme gennem mobilmoedet.dk og voxogo.com, og ifølge Jakob Munk Nielsen kendetegner det virksomheder, der arbejder ambitiøst med virtuel kommunikation, at de benytter forskellige løsninger, fordi mennesker og relationer er forskellige.
Telefonmødet som koncept har mange år på bagen, men under coronakrisen har det fået et gedigent comeback. På en af Voxogos tjenester, mobilmoedet.dk, er antallet af brugere under coronakrisen vokset med mere end 1.000 procent.
”Telefonmøder har været brugt i 20 år, fordi det er så enkelt. Det er supersmart til korte, koordinerende møder. Det har den fordel, at mødets deltagere har stor frihed. De kan sidde i bilen, i lufthavnen, på cyklen eller i sofaen med en baby, der skal have vælling.”
Telefonmøder er den nemmeste form for virtuel kommunikation at komme i gang med. Derfra tager mange virksomheder skridtet til mere komplekse løsninger som videomøder og webmøder.
”Videomøder er velegnede til samtaler, hvor der er følelser involveret, for eksempel i et jobinterview, hvor du ønsker et indtryk af, hvad den anden tænker og føler. Webmøder er relevante, når I skal foretage komplekse, faglige ting og måske dele PowerPoint og Excel med skærmdeling,” siger Jakob Munk Nielsen.
Tre virtuelle faser
Typisk gennemgår virksomheder tre faser, når de gør arbejdspladsen mere digital og virtuel, forklarer han: ”Første skridt i de fleste virksomheder handler om intern kommunikation, hvor man holder hurtige telefonmøder eller bruger video- og webmøder. Næste skridt er at bruge de nye løsninger i salgsarbejdet. Her kan webmøder være bedre end videomøder, fordi du bedre kan præsentere ting for den potentielle kunde. Der er også spørgsmålet om en potentiel kundes blufærdighed. Det er ikke alle, der ønsker at vise sig for andre på dette stadie.”
”I tredje fase begynder virksomheden at pleje sine kunderelationer virtuelt. Det kan for eksempel være med omni- og multichannel kontaktcenterløsninger. Her kan brugen af kunstig intelligens for eksempel betyde, at medarbejdere arbejder sammen med robotter og overtager en kundehenvendelse, efter robotten først har klaret de enkle ting.”
Et forandret arbejdsliv
Udbredelsen af virtuel kommunikation vil forandre arbejdspladserne praktisk og kulturelt. Vi vil i højere grad veksle mellem at sidde sammen og kommunikere virtuelt. Og nogle kolleger vil kun have virtuel kontakt.
”Det bliver som dagens unge mennesker, der har venner, de aldrig har mødt, men kun har gamet med. Jeg har selv kolleger, jeg aldrig har trykket i hånden, men som jeg har arbejdet tæt sammen med virtuelt i 10 år,” siger Jakob Munk Nielsen. En af de største gevinster ved virtuel kommunikation er øget effektivitet.
”I vores løsninger kan vi se, at det gennemsnitlige telefonmøde varer 23 minutter. I den fysiske verden sættes der rask væk en time af til et fysisk møde, og det går ofte over tid. Vi vil få mindre social kontakt, som ellers er godt for trivslen, men som også kan dræbe produktiviteten, når den tager overhånd.”
Stiller nye krav
Mindre social kontakt stiller nye krav til virksomheder og ledere.
”Lederne skal blive bedre til at lede og motivere et team på distancen. Det er en helt ny disciplin for mange. De sociale kontaktflader vil blive færre, men derfor også endnu vigtigere end tidligere. Der er også et stort behov for gennemsigtighed og videndeling, når man arbejder virtuelt. Hvis medarbejdere bliver koblet af vidensmæssigt, bliver de mindre produktive, og hvis de bliver koblet af socialt, bliver de mindre motiverede. Den dygtige virtuelle leder på fremtidens arbejdsmarked er god til at bruge digitale løsninger til at understøtte videndeling og forstår at skabe en kultur for åbenhed og inddragelse, selv om man ser hinanden mindre,” siger Jakob Munk Nielsen.
En af Voxogos tjenester, mobilmoedet.dk, tilbyder hurtig og gratis mødetelefon uden oprettelse, registrering og reservation. Du betaler kun til eget teleselskab for dit eget kald.
Se mere på
www.mobilmoedet.dkVoxogos vision er en verden, hvor folk kan samarbejde uden begrænsninger som afstand eller kompleksitet. Med hovedsæde i Danmark betjener Voxogo mere end 15.000 kunder i over 65 lande med løsninger til bedre samarbejde og kommunikation. Voxogo leverer hostede, skalérbare løsninger til telefoni, telefonmøder, telefoni baseret på Microsoft Teams/Skype for Business.
Se mere på
www.voxogo.com