En tidlig indsats kan forebygge sygefravær

Af:

Stadig flere virksomheder giver medarbejdere mulighed for anonyme trivselsforløb. Blume Support hjælper medarbejdere med at håndtere både arbejdsrelaterede og private problemer, før det måske ender i en sygemelding.

Vi hjælper medarbejderne med deres livsbalance. Og frem for alt gør vi det forebyggende.

”Hvis man som virksomhed gerne vil sikre sine medarbejderes trivsel, giver det god mening at tage mere holistiske briller på og se på hele det menneske og på hele det liv, medarbejderen lever – på arbejdspladsen og privat.”

Det siger Lone Blume, stifter og direktør i Blume Support, der hjælper virksomheder med at hjælpe deres medarbejdere – i rette tid. Hun oplever, at danske virksomheder i stigende grad erkender, at traditionelle ordninger som sundhedsforsikring og pensionsordning med forsikring mod tab af erhvervsevne ikke altid dækker de udfordringer, medarbejdere og deres familier står med i dagligdagen, og som i værste fald kan betyde sygefravær og omkostninger for virksomheden.

De personlige udfordringer, der kan påvirke energien og måske ende med sygefravær på jobbet, kan spænde fra spillelidenskab og parlivsproblemer til økonomiske kvaler, alvorlig sygdom i familien og uenighed om børneopdragelse osv.

”En virksomhed kan have de bedste ledere og de bedste HR-funktioner, men nogle gange er ting bare så personlige, at man som medarbejder ikke ønsker at dele dem med sin arbejdsplads,” siger Lone Blume.

Tilbage i trivsel
Medarbejdere med uløste problemer som disse falder nogle gange ned mellem flere stole, hvor ingen traditionel ordning dækker. Her træder Blume Support til med sit hold af fagfolk, der bl.a. tæller psykoterapeuter, erhvervspsykologer, stresscoaches, parterapeuter, familieterapeuter, sexologer, diætister, jurister, økonomiske rådgivere m.fl.

”Vi hjælper medarbejderne med deres livsbalance. Og frem for alt gør vi det forebyggende. I de fleste nuværende ordninger skal man være sygemeldt eller på nippet til det for at få hjælp. Vi kan bringe medarbejderen tilbage i trivsel med nogle ganske få greb, fordi vi gør det tidligt, og fordi vi går 360 grader rundt om problemet og har hele medarbejderens liv som menneske med i betragtning. Vi hjælper med at definere, hvor de primære, brændende platforme er. Ofte er de jo et andet sted, end vi tror eller gerne vil tro.”

”Vi har en ambitiøs plan for, hvordan vi kan gøre vores afdeling til et hjerteligt high performance-team, hvor alle har et arbejdsliv i balance. Det betyder, at vi interesserer os meget for, hvordan folks hjerner og hjerter har det, og hvordan vi har det som mennesker, både i Ørsted og hjemme hos os selv, så vi kan trives og præstere som bæredygtige og effektive mennesker,” fortæller afdelingsleder Christian Ulrich Barfoed, Ørsted, om baggrunden for sin afdelings brug af Blume Support.

”Vi har bl.a. stort fokus på familiens betydning, og alle har haft mulighed for at få et 360 graders trivselsforløb hos Blume Support. Det kunne gøres anonymt, men flere har meldt åbent tilbage. De siger, at det har været rart at få talt om ting, de skal være opmærksom på i deres liv for at trives endnu bedre i jobbet. Der kan være tale om områder, hvor de skal arbejde med sig selv, men også med deres nærmeste, der måske har udfordringer, som påvirker hele familien.”

”Forløbet med Blume Support har haft en positiv afsmitning på dem, der har deltaget. De er blevet mindre tvivlende på, hvordan de skal håndtere sig selv og deres familie. Det har også en vigtig signalværdi i forhold til medarbejdernes trivsel og den måde, de føler sig værdsat på i afdelingen, at de kan deltage i sådan et forløb, og at deres leder bakker op om det.”

Nogle ting er for private
Blume Support tilbyder trivselsforløb, der typisk strækker sig over et par måneder, og arbejder ud fra en Recovery model, hvor terapeuterne giver supervision, viden og ”hjælp til selvhjælps”-værktøjer til medarbejdere, der søger at kunne håndtere deres livsudfordringer på en mere konstruktiv måde.

Virksomheder investerer i et samarbejde med Blume Support for at passe på deres medarbejdere og forebygge sygefravær – både det korte sygefravær og de længere sygeperioder.

Samarbejdet kan skrues sammen på flere måder, men det er populært at vælge abonnementsløsningen, hvor virksomheden betaler et fast beløb for alle medarbejdere, der kan bruge ordningen frivilligt og anonymt efter behov uden at skulle involvere og have accept fra ledelsen.

”En virksomhed kan have de bedste ledere og de bedste HR-funktioner, men nogle gange er ting bare så personlige, at man som medarbejder ikke ønsker at dele dem med sin arbejdsplads. Og for den sags skyld har arbejdspladsen det heller ikke nødvendigvis godt med at blive involveret i medarbejderens meget personlige forhold. For den viden kan skabe en ubalance i medarbejder/leder forholdet efterfølgende,” siger Lone Blume.

Det moderne liv
Studier viser, at privatlivet kan være medvirkende årsag til stress og andre mentale udfordringer i arbejdslivet. Problemer på hjemmefronten påvirker indsatsen i jobbet, og udfordringer på arbejdspladsen forplanter sig negativt i familielivet. Ifølge Lone Blume er både medarbejdere og ledere udfordret af det moderne liv, og det er vi alle nødt til at forholde os til.

”Vores arbejdsliv og privatliv flyder mere og mere sammen, og vi er digitalt til stede altid. Det er en kunst at kunne navigere i de mange muligheder, vi har, og mange får problemer med at passe på sig selv og sit private liv. Vi har så mange muligheder, at det er svært at sige fra. Stress bliver en større og større faktor. Ikke kun fordi medarbejderne ikke kan navigere, men også fordi virksomhederne – for at kunne bevare konkurrenceevnen – må stille større krav og måle mere på medarbejdernes performance. Men det er altså ikke kun arbejdet i sig selv, der gør os stressede, men summen af det hele – vores moderne liv,” siger Lone Blume.

Samarbejde med Blume Support

Abonnementsløsning: 

Virksomheden betaler et fast beløb for alle medarbejdere, der anonymt og uden om ledelsen kan visitere sig selv til et forløb.

Klinikløsningen: 

Blume Support kommer ud i virksomheden og afholder trivselssamtaler med medarbejderne.

Det reaktive samarbejde: 

Blume Support bliver brugt ad hoc, når medarbejdere akut har brug for indsats.

Med Blume Supports app kan medarbejderen løbende tage trivselsmålinger, se sin udvikling og anonymt booke trivselsforløb med ét enkelt klik.

www.blumesupport.dk

Mest læste på BusinessReview.dk

ILC17_SYP7
Teknologien sætter dagsordenen for ledere
Female doctor checking male patient in hospital room
Ny blodprøve kan aflaste hospitalerne
ES3A1188
Vækst og velfærd følges ad
3 (7)
Patienten som menneske
COLOURBOX3483337-1600px
Digital velfærd, Danmarks styrke

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...