Cirkulær økonomi har for alvor fået grobund i dansk erhvervsliv, som efterspørger nye standarder på området. For der er behov for konkrete redskaber og metoder på området, hvis vi skal omstille os til en mere cirkulær tilgang til produktion og forbrug.
Presset på vores klima og miljø kan mindskes, hvis vi omstiller vores samfund til mere cirkulær økonomi, hvor vi producerer og forbruger mindre, reducerer mængden af affald og genbruger og genanvender ressourcerne så meget som muligt.
Samtidigt viser analyser, at der er et stort potentiale for virksomheder ikke blot for at spare materialeomkostninger, men i høj grad også for at udvikle nye forretningsmodeller.
Der er således al mulig god grund til at fremme den cirkulære tilgang. I den forbindelse spiller standarder en væsentlig rolle.
– Vi har rigtig mange gode redskaber til at understøtte cirkulær økonomi. Både i form af miljømærkerne Svanemærket og EU-Blomsten, der stiller mange krav, der støtter op om cirkulær økonomi, og i form af europæiske og internationale standarder, der kan være med til at etablere og udbrede den cirkulære økonomi, ligesom standarder var en vigtig brik i at etablere EU’s indre marked, siger Anne Hasløv, administrerende direktør i Dansk Standard og fortsætter:
– Men der er i høj grad også behov for at udvikle nye standarder på området, der er i konstant udvikling. Og det er vi i samarbejde med eksperter på tværs af Europa i fuld gang med. Det gælder både konkrete standarder for fx cirkulært byggeri og genanvendelse af plast, og det gælder standarder for eksempelvis design til adskillelse.
Flere produkter designet til adskillelse
Design til adskillelse (design for disassembly) er et vigtigt element i den grønne omstilling og betyder, at vi i langt højere grad skal producere produkter, der er designet på en måde, så de nemt kan skilles ad, repareres og så produkterne eller delene kan genanvendes.
– Udviklingen af standarder, der tager udgangspunkt i designfasen, er i fuld gang – og de første er allerede udkommet. Standarderne skal være med til at sikre, at virksomhederne designer deres produkter med henblik på, at de kan skilles ad, repareres og genanvendes.
For vi er nødt til at gennemtænke fra start, hvad der skal ske med et produkt, både i dets levetid og efterfølgende, hvis vi skal omstille os til cirkulær økonomi, siger Anne Hasløv.
Formålet med disse standarder er, at produkter som køleskabe, computere og opvaskemaskiner konkret får en forlænget levetid, kan repareres og skilles ad igen, så delelementerne kan genbruges. Standarderne kan både stille krav til holdbarhed af produkter og anvise test- og prøvningsmetoder ved genbrug, genfremstilling og genanvendelse.
Hvis man fx udnytter plasten fra et udtjent produkt som råmateriale i en anden type produkt, kan man sikre sig, at det fortsat overholder kvalitetskravene. Eller hvis man skifter dele ud på en gammel vaskemaskine, kan den sælges igen med garanti. Standarderne kan således også bruges til at innovere og udvikle nye forretningsmodeller, der bygger på cirkulær økonomi.
– Hvis man som virksomhed overvejer at skabe en forretning baseret på genbrug eller genanvendelse, kan det være en rigtig god ide at skele til standarderne for cirkulær økonomi, der giver konkrete redskaber og metoder på området, siger Anne Hasløv.
Cirkulær økonomi skal være et strategisk ledelsesværktøj
Udover standarder for cirkulær økonomi inden for fx byggeriet, plastindustrien og elektronikområdet er man også ved at udvikle internationale ledelsesstandarder for cirkulær økonomi.
Standarderne skal give virksomheder værktøjer til at integrere cirkulær økonomi i deres strategi og processer, samt give dem mulighed for at dokumentere det.