Det bæredygtige mødested

Det bæredygtige hotel og konferencecenter Hotel GSH, som er bygget efter cradle to cradle-princippet, tiltrækker miljøinteresserede gæster fra hele verden.

Af:

Hotel- og konferencecentret Green Solution House i Rønne lever op til sit navn og er en banebrydende bæredygtig ramme om behagelige og udbytterige mødeoplevelser.

Vi har slået vores navn fast som et sted, hvor vi bliver ved med at være nysgerrige og innovative

”Det er både måden, vi er bygget på, og måden, vi driver stedet på,” svarer hoteldirektør Trine Richter, når hun skal forklare, hvordan det bæredygtige hotel og konferencecenter Hotel GSH i Rønne på Bornholm formår at tiltrække gæster fra hele verden til klippeøen i Østersøen.

GSH står for Green Solution House, og det er, hvad du får som gæst – et hus, der i sin planlægning, opførelse, drift og fortsatte udvikling består af grønne løsninger hele vejen igennem.

Derfor tiltrækker Hotel GSH mange danske og udenlandske miljøinteresserede gæster, der ofte har politiker, forsker, arkitekt og ingeniør skrevet på visitkortet, for på Hotel GSH venter både ophold i bæredygtige rammer og masser af inspiration, der afføder nye bæredygtige projekter andre steder i Danmark og i resten af verden.

Cirkulært byggeri
”Der er stadig ikke nogen, der i samme grad som os har bygget cirkulært efter princippet ”design for adskillelse” med konsekvent brug af forskellige materialer, der kan skilles ad og genbruges. Det er noget, stadig flere fagfolk som arkitekter, ingeniører og designere interesserer sig for.

Samtidig går flere og flere private gæster og virksomheder ganske enkelt mere op i at bo på et bæredygtigt hotel, der tænker på miljø, økologi og lokale råvarer, når de skal holde ferier, møder og konferencer,” siger Trine Richter.

Hotel GSH blev åbnet i 2015 af HKH Kronprins Frederik.

75 grønne løsninger
Hotel GSH blev åbnet i 2015 af HKH Kronprins Frederik. Samme år kårede Byggebranchen Green Solution House til Danmarks bedste erhvervsbyggeri foran 14 andre nybyggerier. Hotel GSH er baseret på to grundprincipper – ressourceoptimering og genanvendelse af affald – og udmønter oprindeligt 75 grønne løsninger, der siden er blevet til mange flere.

Der er integreret solceller i tag og vinduer, tæpper renser luften, alger renser vandet, og køkkenaffaldet bliver til muld, der gøder jorden udenfor. Og sådan fortsætter listen over grønne løsninger i det banebrydende byggeri, der er bygget efter cradle to cradle-princippet.

”Tanken er, at Hotel GSH skal leve lige som træerne: Vi anvender energi fra solen og bruger det til at producere næring, rent vand og luft,” siger Trine Richter.

Den grønne iglo
På Hotel GSH kan du både holde et eksklusivt grønt møde for to personer og en stor bæredygtig konference for 350 deltagere. Maden i hotellets gourmet-restaurant er baseret på lokale og økologiske råvarer, og skov, strand og resten af Bornholms smukke natur er lige uden for døren.

Med renset luft, store naturlige lysindfald og godt indeklima skaber konferencelokalerne de bedste forudsætninger for behagelige og udbytterige mødeoplevelser. I det helt runde innovative møderum kaldet ”den grønne iglo” kan I både se hinanden i øjnene og følge med i film og præsentationer på skærme i midten trådløst forbundet til jeres devices.

”Her sidder deltagerne helt beskyttet og kan ikke forstyrres fra nogen sider. Det skaber en fundamental tryghed, som hjælper dem til at fokusere på indholdet. Rummets form modvirker et hierarki i gruppen, og det tror vi smitter positivt af på mødet og øger kreativiteten,” siger Trine Richter.

Nysgerrige og innovative
Hotel GSH fungerer også som udstillingssted for den nyeste miljøteknologi og samarbejder løbende med forskere, designere og virksomheder om forsøg og test af nye produkter og løsninger.

I fjor brugte Oxford University Hotel GSH til at undersøge dagslysets indflydelse på mennesker, og det næste bliver en undersøgelse af, hvordan gæsterne bevæger sig rundt i bygningerne og opfatter de enkelte rum. Bygningerne er fleksibelt designede, så de konstant kan tilpasses og forandres, i takt med at metoder, materialer og teknologi udvikler sig.

”Vi har slået vores navn fast som et sted, hvor vi bliver ved med at være nysgerrige og innovative. Hver gang jeg skal vælge et materiale eller købe en stol eller et ur, der skal hænge på væggen, undersøger jeg, hvordan det kan gøres. Vi holder hele tiden øje med nye løsninger. Snart skal vi bygge ud igen med flere værelser, og lur mig, om ikke vi kommer med materialer, der ikke er set før. Det bliver ikke en kopi af det, vi lavede i 2015, men noget nyt og banebrydende, helt i stedets ånd,” siger Trine Richter.

Hotel GSH tilbyder konferenceløsninger for op til 350 personer. Hotellet har plads til 240 overnattende gæster fordelt på 63 værelser og 28 lejligheder.

Konferencefaciliteterne omfatter 8 mødelokaler og 7 grupperum. Flere af rummene er fleksible og giver mulighed for mindre og eksklusive møder.

www.greensolutionhouse.dk

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Set of gluten free products
Tidobling af danskere med glutenintolerans
Incyte - Erik Fromm
Følg videnskaben
Restroom in a coworking
Unikt nyt koncept med toiletrengøring – inklusiv forsikringsdækning

Læs også

Mette_Bjøkvik-2 copy
Dansk Erhverv: EU-regler ruller ind over danske virksomheder
Ny lovgivning for arbejdsgivere ruller ud over danske virksomheder i en lind strøm i denne tid. Mange virksomheder er godt med. Det...
A white keyboard with a red key and the whistleblower word
Sådan etablerer virksomhederne en whistleblowerordning 
Virksomheder med mere end 50 medarbejdere skal nu have en whistleblowerordning. Sibilum guider til, hvordan virksomhederne får etableret den...
DSC02069-2
Kom godt i gang med tidsregistrering
De nye tilføjelser til arbejdstidsloven træder i kraft den 1. juli, og det får betydning for alle danske arbejdsgivere, der skal indstille...