Køkkenkunst

Af:

Multiform i Kgs. Lyngby har fået ny ejer, er blevet totalrenoveret og fremstår nu som en blanding mellem et galleri og en køkkenbutik.

Man søger tilbage i tiden til art deco og art nouveau og mikser materialer, mønstre og teksturer

I mange år har tendensen i de danske køkkener været præget af ‘less is more’ – enkle materialer, få farver og glatte overflader. Men det er så småt ved at ændre sig, kunderne efterspørger mere liv og historie i designet.

Det er i hvert fald Piet Roses erfaring, og derfor har han forsøgt at gå helt nye veje i sin totalrenoverede Multiform-butik i Kgs. Lyngby. Her mødes du nu af et væld af materialer, farver, strukturer, mønstre og designelementer.

“Jeg vil gerne udfordre den skandinaviske stil lidt. Vi forsøger at bryde med det monotone og nedtonede til fordel for et mere ekspressivt udtryk, der dog stadig matcher Multiforms DNA. På den måde prikker vi til den stringente danske designtradition, og det ville man aldrig have gjort for bare et år siden”, forklarer Piet Rose.

Nye materialer og strukturer
Multiform er indbegrebet af eksklusive snedkerkøkkener, og alt fremstilles i Danmark af erfarne håndværkere, så på den måde er der tale om klassisk dansk design. Men det nye hos Piet Rose er, at de enkle grundformer tilføres vilde og udtryksfulde elementer udefra.

“Jeg ser nogle tendenser i bl.a. Paris og Milano, hvor man søger tilbage i tiden til art deco og art nouveau og mikser materialer, mønstre og teksturer. Det oversætter vi til vores køkkendesign, hvor vi fx mikser røget eg med valnød og tilsætter en spraglet granitplade. Eller vi kombinerer lyst porcelæn med bruneret messing og en fantastisk blålig quartzite-bordplade. Det lyder måske rodet, men det handler om at sørge for, at tonerne matcher – når grunddesignet er stramt, kan det nemlig blive helt vildt flot”, siger Piet Rose, der er uddannet arkitekt MMA og har arbejdet med design og arkitektur i 20 år.

Den kombinerede faglighed udnytter han bl.a. til at rådgive de kunder, der ønsker omfattende ombygninger og totalrenoveringer.

Hold øje med events
Multiform-butikken i Kgs. Lyngby kommer løbende til at danne rammerne om en række kunstneriske events – lige fra klassiske intimkoncerter til mindre særudstillinger af kunst og kunsthåndværk. Du kan altid høre nærmere i butikken, tilmelde dig nyhedsbrevet eller holde øje på Facebook.

Se mere på

www.multiform.dk

Mest læste på BusinessReview.dk

Peder Søgaard-Pedersen_3371
DI: Sæt turbo på ny life science strategi
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Business life
Værdier skaber succes
1
Ergonomi og grønnere vask letter travl sektor
1
Nyt udstyr kræver ny viden

Læs også

1
Lene Halse løfter køkken- og boligindretningen til nye højder
Gennem 25 år har indretningsarkitekt og køkkendesigner Lene Halse tegnet personlige køkkener til luksusboliger i ind- og udland – ofte...
_GR87683
VI EJER 5 FANTASTISKE FERIEBOLIGER RUNDT OMKRING I EUROPA
21-5 er et ferieboligkoncept, hvor 21 familier sammen ejer 5 unikke ferieboliger. Ved at være flere ejere sammen får I mere for pengene....
Folkemødet 2019
Demokratiet hyldes i fire dage
Efter aflysning i 2020 og en coronatilpasset version i 2021, vender Folkemødet i 2022 tilbage med fuld kraft.  ”Vi er utroligt...