Sponseret indhold

Nyt udstyr kræver ny viden

Af:

Med uddannelsesprodukter som seminarer og kørekort har life science-leverandøren Holm & Halby gjort undervisning i arbejdsmiljø og sikkerhed til et selvstændigt forretningsområde.

Væksten i dansk life science kaster ikke kun ordrer af sig til sektorens leverandører. Vil man lege med i life science-eventyret, skal man også være klar til at påtage sig et ansvar for, at udviklingen af dagens og fremtidens medicin sker korrekt og forsvarligt.

I Holm & Halby, der leverer og servicerer laboratorieudstyr til mikrobiologi og celler, er life science vokset som forretningsområde, og det samme er virksomhedens fokus på certificeringer, regulativer og arbejdsmiljøforhold forbundet med de produkter, der bliver leveret.

”Inden for de sidste 10 år er der sket en voldsom stigning i mængden af udefra kommende krav til pharma-verdenen. Vi bilder os ind, at jo bedre vi som leverandør er til at følge med i nye krav til renhed, dokumentation, sporbarhed, akkreditering, certificeringer, og hvad der ellers gælder inden for life science, jo mere unikt står vi på markedet,” siger direktør Morten Dyrner.

Øget behov for ny viden
Med skærpede krav øges behovet for ny viden, og inden for de senere år har Holm & Halby skabt en større uddannelsesafdeling, som i dag udgør et selvstændigt forretningsben.

Hvert år udbyder Holm & Halby cirka 40 seminarer til medarbejdere i dansk life science.
”Behovet for øget viden gælder hele sektoren – både internt i vores egen virksomhed og eksternt hos vores kunder. Vi skal selv blive bedre til at rådgive vores kunder, og medarbejderne ude i life science-virksomhederne har løbende brug for opdateret viden om, hvordan de bruger nyt udstyr korrekt.”

Holm & Halbys seminarer har i vid udstrækning neutralt indhold. De er ikke kommercielle produktpræsentationer, men er kurser i betjening af aktuelt udstyr, der er sendt på markedet af Holm & Halby selv eller af andre leverandører til sektoren.

Kørekort til LAF
Derudover udviklede Holm & Halby for en del år siden det såkaldte kørekort til LAF Sikkerhedskabinet – et uddannelseskoncept, der har vundet bred anerkendelse i sektoren og i dag er et kompetencekrav til nye medarbejdere i mange life science-virksomheder.

”Når vi havde installeret kabinettet og iagttog arbejdet, viste det sig, at mange brugere skabte usikre situationer ved at sidde eller arbejde uhensigtsmæssigt, for eksempel ved at fylde kabinettet med udstyr og bruge for store bevægelser. Der var behov for noget uddannelse,” forklarer Morten Dyrner.

I dag udbyder Holm & Halby også kørekort inden for brug af autoklaver.

Eksamen med VR-biller på
På årets DiaLabXpo i Lokomotivværkstedet i september præsenterede Holm & Halby en ny måde at gå til kørekort-prøve på – med brug af virtual reality.

”Iført VR-briller bliver kursisten sat ind i en meget realistisk arbejdssituation, hvor der sker forskellige ting i sikkerhedskabinettet, som prøvedeltageren skal reagere på. Systemet giver kursisten en direkte tilbagemelding på, og opgaverne er blevet løst rigtigt. Samtidig giver data fra prøverne os mulighed for at samle op på, hvor folk typisk falder i og har brug for mere undervisning,” siger Morten Dyrner.

At tilbyde rådgivning på miljø- og arbejdsmiljøområdet ligger naturligt til virksomheden.

”Efter rimeligt krav fra de kunder, vi samarbejder med, er vi naturligvis ISO 9001 certificeret. Derudover er vi ISO 14001 og 18001 certificeret for miljø og arbejdsmiljø. Laboratoriet er en farlig arbejdsplads, og det er kun rimeligt, at vi med vores specialviden om udstyr gør en indsats for af maksimere sikkerheden i den sektor, vi arbejder for. Udover kørekortenes fokus på arbejdsmiljø tilbyder vi mange ydelser omkring miljømæssig korrekt bortskaffelse af udstyr.”

Frysere til biobanker
Som leverandør har Holm & Halby også bidraget markant til et af de nye life science-områder, hvor Danmark er langt fremme – forskning i biologisk materiale med brug af biobanker med nedfrosset væv fjernet fra danske patienter.

Kombinationen af biobanker, diverse sundhedsdata om befolkningen og de danske registre som bl.a. CPR-systemet giver biobank-baseret forskning i Danmark særligt gode muligheder.

Holm & Halby har leveret og står for servicering af alle fryserne i den nationale biobank på Statens Serum Institut. Derudover har Holm & Halby vundet et udbud om levering af et stort antal frysere til de biobanker, der i disse år bliver etableret på Region Hovedstadens hospitaler.

”Service af udstyr er essentiel i life science, og det gælder også biobankfrysere, da værdien af det opbevarede materiale langt overstiger værdien af en fryser. Derfor har vi etableret et landsdækkende beredskab. Flere steder i landet har vi altid nedfrosne frysere stående klar, så vi på kort tid kan levere nye, nedfrosne frysere, hvis der skulle være nedbrud uanset tidspunkt på døgnet.”

Holm & Halby deler gerne ud af sin knowhow og ekspertise om udstyr og teknologi, der gør kunderne mere effektive og sikre i hverdagen.

Det sker bl.a. med seminarer, hvor medarbejdere i dansk life science undervises i emner som Autoklave Kørekort, Vandbehandling, Frysetørring, LAF Kørekørt, Fryser-førstehjælp og ELISA.

Læs mere på www.holm-halby.dk

Inden for de sidste 10 år er der sket en voldsom stigning i mængden af udefra kommende krav til pharma-verdenen. Vi bilder os ind, at jo bedre vi som leverandør er til at følge med i nye krav til renhed, dokumentation, sporbarhed, akkreditering, certificeringer, og hvad der ellers gælder inden for life science, jo mere unikt står vi på markedet

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Billede 3
Udforsk AI og mulighederne i Silicon Valley
tiba rotary button input (1)
IoT kan støtte fremtidens digitale sundhedssektor
Set of gluten free products
Tidobling af danskere med glutenintolerans

Læs også

Mærsk-Tårnet_Foyer_2015_04
Universitetets innovationskraft skal være til gavn for flere 
De studerende skal have mere innovation med i bagagen, og forskningen skal i endnu højere grad bidrage til samfundet, sådan lyder missionen...
Peder Søgaard-Pedersen_3371
DI: Sæt turbo på ny life science strategi
Life science industrien har brug for de bedste vilkår, hvis virksomhederne fortsat skal kunne bidrage til behandlingen af det stigende...
AbbVie_Thea_Larsen_0046_V2
Afhospitalisering kan styrke sundhedsvæsenet
Den historiske krise i det danske sundhedsvæsen kan afhjælpes ved at flytte behandling fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen eller...