Det moderne hjem er et mix af stilarter

Af:

Green Squares showroom i Københavns Nordhavn giver dig lyst til at indrette alt på ny. Du finder alt fra danske designklassikere og gamle Buddha-figurer, til tekstiler og tapeter af højeste kvalitet.

Langs en kongeblå væg står et 1600-tals skab. Lågerne er udsmykket med smukke landskabsdekorationer fra Pyrenæerne i det nordlige Catalonien. Ved siden af står en indbydende Mulberry-betrukket easy chair fra 50’erne, som gør det meget svært ikke at slå sig ned.

”Moderne indretning er et møde mellem stilarter, og der er megen inspiration at hente i vores showroom. Vi tror på ’Don’t tell it, show it’”, siger Mads Holst, der er indehaver af Green Square – et moderne antikvitetshus med et stort showroom i Københavns Nordhavn.

Selvom størstedelen af butikken er ét rum på 850 kvm, føles rummet som mange små. Farverige vægge prydet med eksklusive tapeter eller malerier bryder lokalet og danner mange små miljøer, som alle er forskellige fra hinanden.

Trenden er kvalitet
Langs de smukke skibsplankegulve finder du møbler og kunstværker fra alle verdenshjørner og tidsaldre, der står parret med velkendte klassiske antikviteter fra blandt andre Poul Kjærholm, Nanna Ditzel og Hans J. Wegner.

Green Square har gennem 35 år gjort sig i antikviteter, og showroomet i Nordhavn er en reaktion på, hvad mange kunder ønsker. Her er fokus på et kurateret og eksklusivt udvalg af Green Squares mange møbler, tekstiler og værker.

”Indretning er enormt trendbestemt, og det gælder også antikviteter”, siger Mads Holst og fortsætter: ”Opgøret med brug-og-smid-væk-kulturen er jo på sin vis essensen af antikviteter. Og vi ser flere og flere, som gerne vil have noget specielt, der er i så høj kvalitet og så smukt, at det stadig står knivskarpt hundrede år senere”.

Ethvert rum skal have noget på hjertet
Det kan være smukt og stilfuldt. Kuriøst eller kitschet. Det kan være prangende og prætentiøst. Smag og æstetisk sans er en underlig størrelse. Heldigvis. For intet er mere kedeligt end en indretning uden et statement, mener Mads Holst.

”I vores showroom viser vi et udvalg og giver forhåbentlig noget inspiration. Jeg ved, at mange går herfra med en masse nye ideer til, hvordan indretningen kan få et friskt pust ” siger han.

Se åbningstider og meget mere på

www.greensquare.com

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DortheT02
Farmaceuten som game changer
Handlingsplan
Sådan holder du dit ledelsesfaglige niveau
Victor_1
Databeskyttelse er måske den mest oversete faktor i digitaliseringen

Læs også

1
Lene Halse løfter køkken- og boligindretningen til nye højder
Gennem 25 år har indretningsarkitekt og køkkendesigner Lene Halse tegnet personlige køkkener til luksusboliger i ind- og udland – ofte...
_GR87683
VI EJER 5 FANTASTISKE FERIEBOLIGER RUNDT OMKRING I EUROPA
21-5 er et ferieboligkoncept, hvor 21 familier sammen ejer 5 unikke ferieboliger. Ved at være flere ejere sammen får I mere for pengene....
Folkemødet 2019
Demokratiet hyldes i fire dage
Efter aflysning i 2020 og en coronatilpasset version i 2021, vender Folkemødet i 2022 tilbage med fuld kraft.  ”Vi er utroligt...