Lunefulde måne

Af:

Hermès
Den nye Hermès Arceau L’heure de la lune er en helt ny måde at vise månefasen på. Normalt anvender man en subdial, hvor månen kommer til syne og forsvinder igen, men her har man vendt op og ned på prioriteringerne.

De to måneskiver, der repræsenterer udsynet til månen fra henholdsvis den nordlige og sydlige halvkugle, er fastmonteret. Til gengæld glider de to perlemorskiver med henholdsvis tidsangivelse og dato næsten vægtløst hen over måneskiverne og afslører derved månefasen, der således bliver hovedaktøren på uret.

Hermès Arceau L’heure de la lune Meteorite limited edition (100 stk.).
Pris ca. 25.000 € + moms.

Aftegningerne af månen er fordelt, så det vi ser fra den nordlige halvkugle er placeret forneden, mens synet fra den sydlige halvkugle er placeret øverst ved klokken 12. Lidt forvirrende, men ifølge Hermès er det meningen, at designet skal være drømmende.

Modellen er fremstillet i hvidguld og kommer i to varianter af skiven: Én med aventuringlas, der minder om stjernehimlen, og én med meteorit, der minder om selve månens overflade. Begge måler 43 mm og er tænkt som unisex. Det er mærkets eget patenterede kaliber H1837, der driver værket.

Jaeger-LeCoultre
Jaeger-LeCoultre har udført denne meget feminine udgave af en månefase med guilloché-skive og hele 107 diamanter på kransen og skiven (i alt 0,70 ct). Kassen måler 34 mm og er af stål, og så får du mærkets eget automatiske kaliber 925A.
Jaeger-LeCoultre Rendez-vous Moon
(ref. Q3578430). Pris 120.000 kr.

Jaquet Droz Grande Seconde Moon limited edition (88 stk.) (ref. J007530271).
Pris på forespørgsel.

Jaquet Droz
Jaquet Droz fremstiller små kunstværker, så når de laver en månefase er det selvfølgelig også noget særligt. Skiven er af stenarten serpentinit, der giver mindelser om månens overflade. Den 43 mm store kassen er af stål, mens detaljerne ved månen og stjernerne er i hvidguld. Og så er man gået grundigt til værks og erstattet standardversionen af en månefase med en udgave, der holder præcisionen i hele 122 år frem.

Jaquet Droz Grande Seconde Moon limited edition (88 stk.) 
(ref. J007530271).
Pris på forespørgsel.

Montblanc
Montblanc har skabt en fin damemodel på 36 mm med både måned, dato og månefase. Skiven er fuld af detaljer, men alligevel nemt overskuelig, og de 8 diamanter lyser op. Indvendigt er mærkets eget automatiske kaliber MB 29.17.

Montblanc Bohème Full Calendar 36 mm (ref. 119938).
Pris 30.560 kr.

Sådan virker månefasen

Den nemme måde at lave en månefase på er ved hjælp af et tandhjul med 59 tænder, som giver en relativt præcis gengivelse af månens fase på ca. 28,5 dage. Det er tilstrækkeligt til, at du ikke behøver justere den i ca. 2 1/2 år. Men der findes også langt mere præcise værker, hvor man har konstrueret mere avancerede løsninger. Eksempelvis har både H. Moser & Cie, A. Lange & Sohne og Patek Philippe skabt ure med mere end 1000 års præcision.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
2cureX
Hospitaler åbner for individuel kræftbehandling
Aleca
Mennesket i centrum – i alle faser
Business people shaking hands
Direktørkontrakten, det gyldne håndtryk og besynderlige fratrædelsesordninger

Læs også

1
Lene Halse løfter køkken- og boligindretningen til nye højder
Gennem 25 år har indretningsarkitekt og køkkendesigner Lene Halse tegnet personlige køkkener til luksusboliger i ind- og udland – ofte...
_GR87683
VI EJER 5 FANTASTISKE FERIEBOLIGER RUNDT OMKRING I EUROPA
21-5 er et ferieboligkoncept, hvor 21 familier sammen ejer 5 unikke ferieboliger. Ved at være flere ejere sammen får I mere for pengene....
Folkemødet 2019
Demokratiet hyldes i fire dage
Efter aflysning i 2020 og en coronatilpasset version i 2021, vender Folkemødet i 2022 tilbage med fuld kraft.  ”Vi er utroligt...