Flere storbyer kæmper lige nu om at være længst fremme, når det kommer til at gøre netop deres by så intelligent og automatiseret som muligt. Den offentlige transport kan reguleres og borgerservicesystemer kan digitaliseres, men ikke alt bliver nemmere, fordi vi som samfund har teknikken til at komme op med nye muligheder.
”Vi er allerede smarte, i mange af de ting vi gør, men vi er nødt til at være opmærksomme på, at teknologi i sig selv ikke er nok. Vi skal også tænke over, hvad det præcis er, teknologien kan, og hvorfor vi skal have den. Det nytter ikke noget, at teknologien på papiret er smart, hvis vi glemmer den menneskelige interaktion undervejs,” lyder det fra Malene Freudendal-Pedersen, der er professor i byplanlægning ved Aalborg Universitet.
Hun peger på den offentlige transport som et område, hvor det i særdeleshed er vigtigt at være ekstra opmærksomme på, hvordan teknologien fungerer i praksis.
”I Holland har flere byer installeret trafiklys med sensorer, så cyklister ikke skal holde så længe for rødt, når det regner, da det er vigtigere for en cyklist at komme hurtigere frem i regnvejr end for en bilist. Det er jo smart. Men når vi herhjemme snakker om at automatisere S-togene, blot fordi vi har teknikken, er spørgsmålet, om det kan betale sig. I metroen har de ansat mere personale til at være der i aftentimerne, fordi det skaber tryghed for folk. Den menneskelig interaktion skal tænkes ind, hver gang vi taler smart cities,” siger Malene Freudendal-Pedersen, der også er bekymret for, at byerne enkelt mister deres charme og liv, hvis alt bliver automatiseret.
”Problemet opstår, når en by bliver renset for interaktion og følelser. Når store virksomheder skal finde en by til deres hovedkvarter, kigger de ikke kun på transportmuligheder, men i høj grad også om byen er levende. En smart city er ikke smart, hvis ingen ønsker at benytte den.”
Nedbryd siloerne
For at skabe smart cities med værdi for borgerne, så er det nødvendigt at tænke på tværs af de forskellige sektorer, samt på hvordan der skabes integration på tværs af platforme. Vi skal væk fra enkeltstående systemer og over til sammenkoblede, tovejs systemer, mener Arne Remmen, der er professor hos Aalborg Universitet ved Institut for planlægning.
”I Danmark er vi vældig dygtige inden for hver enkelt sektor som eksempelvis vand, energi og klima, men vi er ikke gode nok til at arbejde på tværs af sektorerne. Vi skal nedbryde siloerne og lave integreret planlægning, hvis de smarte byer også skal give en bedre livskvalitet for borgerne.”
I forhold til klimatilpasning er der vellykkede eksempler på en sådan integration. I stedet for at bruge en masse penge på at grave større kloakrør ned i jorden, er der skabt grønne tage, der holder regnen tilbage, og regnvandet sluses ud til grønne arealer. En kombineret blå og grøn struktur i byen, der forsinker og opsamler regnvandet på andre måder kan samtidig gøre bylivet mere attraktivt.
”Energiområdet er godt på vej, og har mange af de teknologiske løsninger på klimaudfordringen. Nu skal de andre sektorer følge trop. Der er eksempelvis ingen grund til at bruge elektricitet til at nedkøle bygninger, når det kan gøres med koldt vand fra en sø. Og hvorfor bygger vi i det hele taget bygninger med så meget glas og aluminium, at det skal køles ned, og som kræver meget energi at fremstille? Vi ved jo, at tagudhæng og naturlig ventilation nedsætter behovet for at bruge el til air-condition. Vi skal være smartere,” lyder budskabet fra Arne Remmen, der også opfordrer til, at brugerne er med i planlægningen fra begyndelsen.
”Det må ikke kun være smart for selskaberne og virksomhederne. De tekniske løsninger er kun smarte, hvis det giver brugerne nye funktioner eller skaber andre fordele. Uden at medtænke brugerne fra begyndelsen kommer vi ingen vegne. Eksperimenter og fuld-skala demonstrationsmodeller kan medvirke til, at teknologien bliver udviklet og tilpasset til gavn for brugerne, og skaber nyt liv mellem husene.”
