En motorcykel til mange formål

Af:

Ducati Multistrada er en superfleksibel motorcykel, hvis høje komfort og sikkerhed gør den oplagt til en tur sydpå med din kæreste eller dit barn bagpå. Og med det sporty design og de overlegne køreegenskaber kan du stadig udfordre dig selv på banen.

En motorcykel er den ultimative frihed. Det er den impulsive tur ud i det blå; det er adrenalinsuset på banen; og det er et afbræk fra hverdagen, når du kører med vennerne ud i sommerlandet og oplever de skiftende landskaber på en helt anden måde, end hvis du sad indespærret i en bil.

Men for mange mennesker er der jo også en hverdag, hvor motorcyklen skal passe ind med kæreste, børn og familieliv. Og så er spørgsmålet, om der findes én motorcykel, der opfylder alle disse behov på en gang?

Det er der faktisk, hvis man spørger Ian Theakston, der er både passioneret motorcykelentusiast og butikschef hos Ducati Copenhagen.

“Jeg startede med at køre motorcykel for snart 15 år siden, da jeg var 26. Dengang var selve cyklen ikke så vigtig, det var mere turene og friheden. Men de senere år har det ændret sig, fordi jeg har fået kone og børn, så nu satser jeg på lidt større og bedre cykler, hvor sikkerheden er høj. Jeg har prøvet lidt af hvert, men da jeg blev ansat hos Ducati, ville jeg selv gøre mig erfaringer med deres Multistrada. Den er i princippet lavet til touring-folket, men jeg må bare sige, at det ganske enkelt er en komplet cykel, der kan det hele”, siger Ian Theakston.

Til både race og familieferie
Multistrada fås i flere varianter og starter prismæssigt ved 205.700 kr., altså i den gode ende af mellemklasse-segmentet. Ian Theakstons model er en MTS 1260, der har en motor på 1262 cc og 158 hk, men også den lidt mindre 950 S har med sine 113 hk mere end rigelig kraft til de lange ture sydpå.

“Den er simpelthen så let at køre på. Den ser måske lidt stor og høj ud, men når man først kommer op at sidde, er den utrolig let at manøvrere i både høj og lav hastighed. Og hvis man tør udfordre den på bane, så vil man også blive overrasket over evnerne. Den er agil og godt afbalanceret med en fornuftig effekt. Det er ikke en vanvittig racer, men den har power – uden at være svær at styre”, siger Ian Theakston, der bruger den mest til at køre ture med vennerne i Danmark. Men til sommer har han planlagt at tage hele familien med op igennem Sverige. Så har han og hans kone hver et barn bag på cyklen.

“Jeg har købt en topboks med pude, så min dreng sidder godt. Den er lidt hævet, så han kan se fremad, samtidig med at han kan slappe af op ad ryglænet. Med kommunikation i hjelmene kan vi snakke sammen undervejs”.

Skal prøves
Ian Theakston tager jævnligt interesserede med på prøveture, for når man først har oplevet Multistradaen på egen krop, er der ingen vej tilbage, mener den erfarne kører.

“Den eneste grund til ikke at vælge Multistrada er, hvis man ikke har prøvet at køre den. Samtidig er det en smuk cykel; jeg går tit ud bare for at se på den. Og man kan endda skræddersy den med et væld af ekstrakomponenter, hvis man fx vil dyrke et mere sporty look”, slutter Ian Theakston.

Se mere på www.ducatidanmark.dk

Den røde farve er Ducatis signatur. Er du til det mere afdæmpede, er den grå farve et oplagt valg.
Pris fra kr. 205.700 kr.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DSC_0970
Faciliteterne der baner vejen for lægemidlerne
BH-highres
Forretningsrejsende mødes i Danmark
Intro 2
Den moderne leder skal lære fra sig

Læs også

1
Lene Halse løfter køkken- og boligindretningen til nye højder
Gennem 25 år har indretningsarkitekt og køkkendesigner Lene Halse tegnet personlige køkkener til luksusboliger i ind- og udland – ofte...
_GR87683
VI EJER 5 FANTASTISKE FERIEBOLIGER RUNDT OMKRING I EUROPA
21-5 er et ferieboligkoncept, hvor 21 familier sammen ejer 5 unikke ferieboliger. Ved at være flere ejere sammen får I mere for pengene....
Folkemødet 2019
Demokratiet hyldes i fire dage
Efter aflysning i 2020 og en coronatilpasset version i 2021, vender Folkemødet i 2022 tilbage med fuld kraft.  ”Vi er utroligt...