Verdens befolkning vokser, og i 2030 skal vi kunne brødføde tæt ved 9 milliarder verdensborgere. Derfor har verden brug for fødevarer, der både er sikre at spise og bæredygtigt produceret. Det skaber gode eksportmuligheder for den danske fødevaresektor, der ligger i den globale top på disse parametre.
Sult og fedme. Pruttende køer, CO2 og klimaudfordringer. Usikre fødevarer. Faldende biodiversitet og forurenet vand. Det er til at få øje på verdens udfordringer i dag. Udfordringer, der for en god del skyldes, at jordens voksende befolkning skal have noget i munden hver dag.
Men også udfordringer, der skaber forretningsmuligheder for producenter, virksomheder og lande, der kan byde ind med sikre, effektive og ikke mindst bæredygtige løsninger.
Kendt for bæredygtighed
Sådan et land er Danmark. Dansk fødevareproduktion indtager nemlig en førerposition, når det gælder fødevarer og fødevareteknologi, der er produceret med bæredygtighed og sikkerhed for øje.
Det ved de godt ude i verden, mener Lise Walbom, der er CEO for Food Nation, et offentligt-privat partnerskab, der er sat i verden for at synliggøre styrkepositionerne i den danske fødevareproduktion internationalt.
”Et lille bæredygtigt land med fokus på økologi og effektiv, højteknologisk produktion. Det er sådan, man ser os, men vi skal sørge for, at mange flere får øje på Danmark som fødevareland i verdensklasse ” fortæller hun.
Genetik og græsavl
Bæredygtigheden tænkes ind de fleste steder i den danske fødevaresektor. På mikro-niveau har mange års forædling og gén-teknologi resulteret i dyr, der giver den højeste ydelse af kød og mælk i forhold til ressourceforbruget.
På bedrifterne sætter fælles kvalitetsprogrammer hos mælkeproducenterne blandt andet spot på biodiversitet omkring gårdene.
Og videnskaben og foderstofvirksomhederne samarbejder om at fremavle græs, der i næringsindhold kan konkurrere med den klimabelastende importerede soja.
Fra rester til rigdom
I forarbejdningen bekæmpes spild af fødevarer med kreative måder at optimere biprodukter fra produktionen på. Valle-eventyret om hvordan resterne fra osteproduktionen omdannes til værdifulde proteiner er efterhånden en klassiker.
Affald og restprodukter bliver til biogas på toptunede anlæg, og vand og fraskær fra forarbejdning af fisk forsøges omdannet til protein.
Den tidligere KU FOOD-studerende, Emil Buhl Krøll udnytter restproduktet mask fra ølproduktion til et fiber- og proteinrigt mel, som kan bruges i for eksempel brød, is og snacks i sin virksomhed Circular Food Technology.
Og siden 2016 har den dansk-udviklede mobil-app Too Good To Go reddet mere end 11 millioner måltider, som ellers var på vej i skraldespanden hos butikker og restauranter. Alt sammen initiativer, der gør danske fødevarevirksomheder til attraktive samarbejdspartnere.
Sikre fødevarer skaber forretning
Også det høje niveau for fødevaresikkerhed er et af de vigtigste konkurrenceparametre for danske fødevarer i den internationale konkurrence.
Veludviklede kontrol- og certificeringssystemer, håndteret af de danske myndigheder, gør Danmark til en rollemodel i den globale konkurrence.
Og globale giganter og små specialister, som for eksempel ingrediensvirksomheden Chr. Hansen og den lille tastaur-producent GreenMatic, bidrager til hinandens forretning på hver sin måde, når GreenMatics rengøringsvenlige tastaturer er med til at holde hygiejnen i top i den store virksomheds fermenterings-produktion.
Fællesskab gør stærk
Lise Walbom har et godt bud på, hvorfor Danmark ligger mere end lunt i svinget på disse styrkepositioner:
”Historisk set har vi, siden etableringen af verdens første miljøministerium i 1971, haft øje for balancen mellem vores ressourcegrundlag i naturen og produktion af fødevarer i Danmark. Men det handler også om vores evner til at samarbejde på kryds og tværs af værdikæden.
Siden de første andelsselskaber har samarbejdet mellem landmændene, industrien, videnskaben, organisationerne og myndighederne stået helt centralt. Samtidig er vi et lille land, hvor vi er tæt på hinandens forretning og har en stærk fælleskabsfølelse i sektoren. Og det resulterer altså i nogle ambitiøse løsninger og produkter, som gør os stærke på de internationale eksportmarkeder – i dag og i fremtiden.”
Verdensmål giver eksportpotentiale
Hun kommer gerne med sit bud på, hvad fremtidens fødevareeksport kommer til at handle om:
”Alle steder i værdikæden vil der være fokus på, hvordan vi kan gøre produktion mere bæredygtig og på den måde bidrage til FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
Det vil være i digitale løsninger, i hardware, i primærproduktionen, i forarbejdningen og i ingrediensbranchen. I Danmark kan vi arbejde med bæredygtighed i hele kæden – og den position er god at eksportere fra.”
Læs mere på foodnationdenmark.dk